Nyhed

THE WITCHER 4

THE WITCHER 4: Den gamle verdensorden slår revner. Elvere og andre ikke-mennesker der er blevet undertrykt igennem mange år, danner oprørsgrupper i skovene, og samtidig er de bare små brikker i det storpolitiske spil mellem de gamle kongeriger og det nye ekspansive imperium Nilfgård. Midt i dette kaos står witcheren Geralt og hans plejedatter Ciri som ganske uforvarende spiller en vigtig rolle i en gammel spådom. Mange vil gerne have fat i hende fordi de mener at hun er i stand til at redde verden, eller ødelægge den. Det er ikke altid let at vide hvem man skal stole på, og der er ikke megen plads til ædle følelser. Foragtens tid er kommet.

THE WITCHER-SERIEN: Historierne, der udspiller sig i et middelalderligt og fantasyinspireret univers, handler om Geralts heltegerninger og om hans begær efter den uimodståeligt tiltrækkende troldkvinde Yennefer.

Geralt er witcher, en mand, der gennem hård træning og magiske drikke er blevet monsterjæger og koldblodig kriger. Han rider fra landsby til landsby for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner, som hærger landet og overfalder uskyldige mennesker. Men ikke alt, der ser uhyggeligt ud, er ondt – ikke alt, der ser harmløst ud, er godt. Geralt er heldigvis i besiddelse af overnaturlige kræfter fx forstærket syn, evne til hurtig heling og delvis immunitet over for menneskelige følelser, hvilket gør ham til en imponerende og ubarmhjertig dræber.

Med sin blanding af western, middelalderens ridderromaner og slavisk mytologi er witcher-serien forfriskende inden for sin genre. Her er et velfungerende plot og veldrejede intriger, som minder om dem man kan møde i The Game of Thrones. Her er galgenhumoristiske skildringer af et eventyrligt univers med næsten lige så mange fascinerende finurligheder som i Harry Potter. Det nærværende drama udspiller sig i de mest fantastiske omgivelser og er så overbevisende fortalt, at man er fanget med det samme.

  • Antal sider370
  • Højde202 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde36 mm
  • Vægt433 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702189049
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01-12-2020
  • OversætterRune Brandt Larsen
PRIS249,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Andrzej Sapkowski

Andrzej Sapkowski er en af verdens mest prominente fantasyforfattere. Han er født i Lodz i Polen i 1948, og han er mest kendt for witcher-sagaen i syv bind om Geralt, der udkom i 1990-99. En serie, der som hans andre fantasyromaner er influeret af polsk og slavisk mytologi. Witcher-sagaen blev endnu mere berømt, da den i 2007, 2012 og 2015 blev omsat til det prisbelønnede computerrollespil The Witcher; ”Et forheksende vildt mesterværk”, skrev Politiken. Sapkowski har vundet adskillige priser for sit forfatterskab, senest er han blevet tildelt World Fantasy Convention’s LIFE ACHIEVEMENT AWARD 2016, og er dermed i selskab med navne som Stephen King, Terry Pratchett og George R.R. Martin.

Foto: Elzbieta Lempp, 2016

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori