10 spørgsmål, der åbner samtalen om bøger
Gode læseoplevelser kan blive endnu bedre, hvis man deler dem med andre. Bogklubber og læsekredse hitter, og lige her får du 10 spørgsmål, du kan bruge, næste gang du mødes med andre læseheste for at diskutere en bog.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 27-04-2026
Skal I have gang i samtalen om en bog, I alle sammen har læst, så kan I bruge disse 10 spørgsmål som udgangspunkt: Tip! Vidste du, at Gyldendals Læseklub laver læsekredsmateriale til udvalgte bøger?
Se mere HER.
1. Hvad var dine forventninger til bogen, inden du åbnede den? Levede bogen op til dem?
2. Hvad synes du er bogens mest centrale tema, og hvordan kommer det til udtryk?
3. Hvordan synes du, at forsiden passer til indholdet?
4. Hvilken af bogens karakterer kunne du spejle dig selv mest i?
5. Var der en karakter, du slet ikke brød dig om, og hvorfor?
6. Var der en scene i bogen, der vakte særlige følelser i dig?
LÆS OGSÅ: Sådan starter du en læsekreds
7. Var der et citat i bogen, du synes fortæller noget vigtigt? Læs det gerne højt for gruppen.
8. Har du læst andre bøger af samme forfatter eller i samme genre, og hvordan kan denne bog sammenlignes med dem?
9. Har bogen lært dig noget nyt, og i så fald hvad?
10. Hvem synes du bør læse denne bog? Har du enten en specifik person eller en type af læser, du vil anbefale bogen til?
Bonusspørgsmål:
Efter jeres diskussion kan I stille jer selv spørgsmålet:
- Har samtalen om bogen i dag ændret jeres syn på den?




