Homers Odysseen som film
Over 2700 år efter, at fortællingen om Odysseus blev nedskrevet, regnes ODYSSEEN stadig blandt verdenslitteraturens mest betydningsfulde værker. Nu får historien nyt liv på det store lærred i Christopher Nolans film THE ODYSSEY, som bygger på Homers klassiske epos.
Af Redaktionen / 02-07-2026
HOMERS ODYSSE´er et oldgræsk heltedigt, der traditionelt tilskrives Homer – selv om det er uvist, hvem Homer var, og om navnet dækker over én eller flere personer.
Sammen med ILIADEN regnes værket for et af de tidligste hovedværker i europæisk litteratur. Historien bygger på en lang mundtlig fortælletradition og menes at være blevet nedskrevet i Grækenland omkring år 700 f.Kr.
Handlingen begynder efter afslutningen på den trojanske krig.
Efter at grækerne i ti år forgæves havde belejret Troja, fik Odysseus dem til at bygge en kæmpemæssig hul træhest, som de græske soldater kunne gemme sig i, mens trojanerne intetanende slæbte den ind bag murene. Dermed vandt grækerne krigen, og da ODYSSEEN begynder, er Odysseus mere end klar til at begive sig hjem til sin elskede ø, Ithaka.
Således sang de med dårende røst, og jeg følte i hjertet lyst til at lytte og bød med blikke og nik mine svende at slippe mig løs.
Hjemfærden kommer imidlertid til at vare ti år, og undervejs møder Odysseus både guder, monstre, fristelser og naturkræfter, der står i vejen for ´hans mål.
Samtidig venter hans hustru, Penelopeia, og sønnen Telemachos hjemme på Ithaka, hvor de har kæmpet for at bevare kongedømmet i de 20 år, Odysseus sammenlagt har været væk.
Fortællingen er både et spændende eventyr og en historie om hjemkomst, udholdenhed og længslen efter at vende tilbage til dem, man elsker.
Christopher Nolans filmatisering
Odyseen har sat sit præg på alt fra moderne romaner til film og tv-serier og læses stadig verden over som en af grundstenene i den europæiske litteratur.
I juli 2026 får Homers fortælling en ny filmatisering i form af THE ODYSSEY, skrevet og instrueret af Christopher Nolan. Filmen følger Odysseus' lange og farefulde rejse hjem efter den trojanske krig og bygger direkte på Homers epos.
Matt Damon spiller rollen som Odysseus, mens Anne Hathaway spiller Penelope og Tom Holland Telemachos. På rollelisten findes også Robert Pattinson, Lupita Nyong'o, Charlize Theron og flere andre internationale skuespillere.
Læs bogen bag filmen
Mens filmen bringer fortællingen til live på det store lærred, giver Homers originale værk mulighed for at opleve historien i dens klassiske form.
Otto Steen Due regnes som en af de væsentligste fornyere og formidlere af antikkens litteratur, og hans oversættelse af HOMERS ODYSSÉ til et nutidigt og lettilgængeligt dansk har modtaget velfortjent ros.





