Anbefaling: Her er 10 danske digtere, som du skal kende

Poesien er for de mange, ikke for de få. I anledningen af World Poetry Day har redaktionen samlet en perlerække danske digtere, som du kan fortabe dig i – hvad end du er typen, der hyppigt hiver en digtsamling ned fra bogreolen, eller du endnu ikke har fået øjnene op for digtekunsten.

Af Rasmus Meldgaard Harboe / 21-03-2022

Det bugner med poesi i absolut særklasse her i vores lille land. Vi markerer World Poetry Day med en hyldest af dansk digterkunst og peger på ti navne, som du kan læse, hvad enten du er garvet eller ny tilhænger af vers og linjebrud.

HVAD ER WORLD POETRY DAY?

- I 1999 besluttede UNESCO, at den 21. marts fremover skulle markeres som en international World Poetry Day. 
- Hyldestdagen blev indført for at støtte lingvistisk diversitet gennem poetiske udtryk og for at truede sprog skulle blive hørt af flere. 
- I dag er World Poetry Day fortsat en anledning til at hylde poesien og de kunstnere, som skaber den.

Pia Tafdrup: Menneskelige sanser under poetisk lup

Da Pia Tafdrup debuterede med samlingen NÅR DER GÅR HUL PÅ EN ENGEL i 1981, lagde hun tematisk for med det at være kvinde. Siden dengang har forfatteren udgivet et hav af digtsamlinger og også to romaner. I dag anses hun for at være en af sin generations største litterære skikkelse.

 

Da digtsamlingen BERØRINGEN AF HUD udkom i 2022 var det kulminationen på et imponerende værk, DE FEM SANSER, som spænder over fem samlinger fra Pia Tafdrups hånd. Samlingerne er skrevet og udgivet i løbet af de sidste ti år, og hver bog er en undersøgelse af én af menneskets fem sanser. Disse linjer er fra den nye samling og står på side 18.

 

Du stryger en finger
over min hud,

let som når sommerfugle

strejfer hinanden,

lader vingespidser røre ved vingespidser,

lader vinger gribe om hinanden.

Uendelig afstand

er med ét borte.

Du stryger en finger

over min hud,

kærtegn er mere

end neuronforbindelser,

skift fra omtåget hvidt

til farvers frembrud,

fra tørke

til vand at drikke. 

Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET

Glenn Bech er født i Horsens 8. april 1991 og uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017. I 2019 blev han færdig på Forfatterskolen.

I januar 2021 debuterede han som forfatter med den 552 sider store roman FARSKIBET, der af anmelderne er blevet kaldt blandt andet »En rasende flot debut«, »En overvældende kraftudfoldelse«, »Et stærkt vidnesbyrd«, »Et enormt ambitiøst kampskrift« og »Et mesterværk«.

For FARSKIBET har Glenn Bech modtaget Blixenprisen 2022 i kategorien 'Årets roman' og debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat. Romanen var shortlistet til Bogforums Debutantpris 2021 og indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 2021. Derudover har Glenn Bech modtaget Albert Dams Mindelegat 2021, der tildeles en talentfuld dansk forfatter.

I september 2022 udkom JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, der har genren 'manifest' og  er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskamp, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Anmelderne skrev blandt andet: »Hans manifest er en redningsplanke til den, der føler sig undertrykt og alene«, »Gid man kunne indsætte en trompetfanfare for at forkynde, at her kommer et værk væltende. Og gør ondt og gør godt og gør noget« og »En meget vigtig og nødvendig bog«.

For JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET modtog Glenn Bech i marts 2023 Politikens Litteraturpris 2022.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Det smukkeste tager man fra mig
Men brokker jeg mig ikke lader man det også være ved det

Nanna Storr-Hansen: Naturen, moderskabet og »en plads i institutionen«

Nanna Storr-Hansener født i 1991, uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2017 med samlingen SPEKTAKEL.

 

Hendes seneste digtsamling bærer navnet BØGETID og vandt Montanas Litteraturpris 2022. Digtsamlingen er en både oprørsk og kærlig behandling af det moderne menneske og vores forhold til den dyrebare natur og moderskabet. Samtidig peger den på den kapitalistiske virkelighedsforståelse, som indkredser os. Læs for eksempel disse linjer fra digtet Ved byen om at takke pænt nej til »en plads i institutionen«:

 

Lønarbejdet lægger

igen

byen øde

det trækker op

til torden

mælkebøtterne står tungt

i græsset

vi takker nej

og nej

og nej

til en plads i institutionen

med al respekt

Søren Ulrik Thomsen: Nattens digter

I anledningen af Søren Ulrik Thomsens 40-års jubilæum, er forfatterens første digtsamling CITY SLANG fra 1981 blevet genudgivet. En samling om storbyens mørke og puls, som siden blev efterfulgt af en række andre markante udgivelser op gennem de efterfølgende årtier.

 

Men dengang i 1981 blev den debuterende Thomsen og værket hyldet af kollegaen Michael Strunge i tidsskriftet Sidegaden:

 

»Mange af digtene rummer en dirrende undertone af angst og truende, ukendte væsener og ting. Underbevidstheden vibrerer lige under digtenes fine hud, og ofte springer sår op og strømmen af blod og billeder pulserer,« skrev han.

Haidar Ansari: Rå beretning om institutionsland

En af vores helt nye poetiske stemmer er Haidar Ansari, som er født i 2001 og opvokset på Amager. Han debuterede i 2022 med sin hårdtslående digtsamling INSTITUTIONALISERET, som lægger ud med en knivskarp scene fra »kvarteret«. Stedet hvor jeget vokser op, inden hans far ryger i fængsel, og sønnen selv får den tvivlsomme fornøjelse af at opleve institutionsdanmark indefra:

 

junkierne fra sundholmen

splejser til en ramme tuborg

perkerne i tracksuits og solbriller

skaber utryghed hos den almindelige dansker

mødrene trasker hen til brugsen

jagter ugens tilbud

araberbørn leger med negerbørn

tyrkerne sidder dagen ud på bænken

med deres sladder og fuglefrø

de skæggede fædre vender hjem

fra moskeens doktriner

mig jeg usynlig

mig jeg opløses uden videre

Lars Skinnebach: Økopoesiens fader

Digtsamlingen PATRIARKEN FALDER af Lars Skinnebach er ikke blot et kunstværk i sproglig forstand, den rummer også et visuelt udtryk med grafiske tryk, skabt af aktivister fra Bananskolen. Skinnebach anses for at være økopoesiens fader, som skriver politisk betonede digte, der konfronterer de menneskeskabte klimaforandringer og vores problematiske vestlige privilegier. I et interview med Politiken fortalte digteren i 2018 om sit syn på sit eget arbejde, og hvad en lille digtsamling kan udrette:

 

»Tanker spredes ikke kun ved, at man skriver en kronik i avisen. De kan også spredes ved, at man læser en digtsamling, lader sig påvirke af den og igen påvirker andre gennem sit eget virke som journalist, politiker, frisør, producent, eller hvad man nu er,« fortalte han.

 

Det vil glæde mig

at se jer kravle ned

fra den blodstige

I prøver at nå anerkendelse

i samfundet fra

for at give de ting

I har raget til jer

tilbage til folket

Dets dom vil være mild

I må dø i fred

I må hvile i skyggen

af jeres vilde løgn

Tove Ditlevsen: Dansk litteraturs stolthed

Hun er uden tvivl en af de største skikkelser i dansk litteratur, og der er for eksempel nok ikke mange danskere, som ikke på et tidspunkt har læst romanen BARNDOMMENS GADE eller en af Tove Ditlevsens digtsamlinger.

 

På mange måder taler samlingerne PIGESIND og KVINDESIND med hinanden. Mens førstnævnte udgivelse fra 1939, som var forfatterens debut, behandler hele den ungdommelige følelsespalette, ser jeget i KVINDESIND, der udkom 16 år senere, tilbage på denne ungdom og uskyld med længsel.

 

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø,

hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende,

men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø,

som søger hun noget, hun ikke mere kan finde.

Caspar Eric: Dystopisk verden med glimt af lys

Caspar Eric er født i 1987 og er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hans første digtsamling 7/11 udkom i 2014, og den modtog han den eftertragtede debutantpris Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for.

Med NYE BALANCER griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling NIKE, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af 'det anderledes' problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os - med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

Det er ikke mit handicap
jeg slås med
men verden omkring mig
fordi jeg elsker den/ gentag efter mig:
Det er ikke mit handicap
jeg slås med
men mennesker omkring mig
fordi jeg elsker dem

Klaus Høeck: Hvidglødende for evigt og evigt

»Skønheden og skandalen i hans sorte sonetter brænder hvidglødende for evigt og evigt«. Så pænt skrev Weekendavisens litteraturkritiker Lars Bukdahl, da vi her på forlaget genudgav Klaus Høecks samling SORTE SONETTER i 2022. Det gjorde vi, fordi den mesterlige digters nøgleværk fra 1981 kunne fejre 40-års jubilæum.

 

I 2021 udkom Høeck med samlingen PASSWORD, der – ligesom livet selv – stikker i mange retninger, men gennemsyres af Høecks umiskendelige stemme. En stemme der ser frem mod døden, ligeud i nuet og tilbage mod det, der var:

 

jeg står i den sid

ste labyrint – hvordan fin

der jeg ud igen?

 

hvorfor skrev jeg o

verhovedet disse tu

sindvis af digte

 

alle disse man

ge ord som jo allige

vel vil blive glemt?

 

svaret er såre

enkelt: they were my way to

the green pastures

Ursula Andkjær Olsen: Et orkester af farver

Ursula Andkjær Olsen er født i 1970 og debuterede i år 2000. Listen over hendes udgivelser er lang, og senest har hun givet os digtsamlingen MIT SMYKKESKRIN, der blandt andet beskæftiger sig med menneskets forskellige kredsløb, både når det kommer til økonomi, men også følelser, biologi og overgangsalderen.

 

Efter udgivelsen kvitterede Politikens anmelder med seks hjerter. Anmelderen beskriver samlingen som »ofte sorgfuld og alvorsfuld, men også et orkester af farver«, der »tog pusten fra mig, fordi den gang på gang fik mig til at se ting, jeg troede, jeg kendte, på måder, som aldrig ville være faldet mig ind.«