Anbefaling: Her er 10 danske digtere, som du skal kende

Poesien er for de mange, ikke for de få. Her har redaktionen samlet en perlerække danske digtere, som du kan fortabe dig i – hvad end du er typen, der hyppigt hiver en digtsamling ned fra bogreolen, eller du endnu ikke har fået øjnene op for digtekunsten.

Af Rasmus Meldgaard Harboe og Kim Andrea Brofeldt  / opdateret 26/01/2026

Det bugner med poesi i absolut særklasse her i vores lille land. Vi hylder her dansk digterkunst og peger på ti navne, som du kan læse, hvad enten du er garvet eller ny tilhænger af vers og linjebrud.

Hvis du vil have endnu mere inspiration, kan du finde det i artiklerne NI YNGRE STEMMER INDEN FOR POESI, der omhandler digtere født efter 1985, eller IKONISKE DANSKE DIGTERE DU SKAL KENDE, der giver en introduktion til nogle af de mest skelsættende danske digtere gennem tiden.

 

HVAD ER WORLD POETRY DAY?

- I 1999 besluttede UNESCO, at den 21. marts fremover skulle markeres som en international World Poetry Day. 
- Hyldestdagen blev indført for at støtte lingvistisk diversitet gennem poetiske udtryk og for at truede sprog skulle blive hørt af flere. 
- I dag er World Poetry Day fortsat en anledning til at hylde poesien og de kunstnere, som skaber den.

Pia Tafdrup: Menneskelige sanser under poetisk lup

Da Pia Tafdrup debuterede med samlingen NÅR DER GÅR HUL PÅ EN ENGEL i 1981, lagde hun tematisk for med det at være kvinde. Siden dengang har forfatteren udgivet et hav af digtsamlinger og også to romaner. I dag anses hun for at være en af sin generations største litterære skikkelse.

 

Da digtsamlingen BERØRINGEN AF HUD udkom i 2022 var det kulminationen på et imponerende værk, DE FEM SANSER, som spænder over fem samlinger fra Pia Tafdrups hånd. Samlingerne er skrevet og udgivet i løbet af de sidste ti år, og hver bog er en undersøgelse af én af menneskets fem sanser. Disse linjer er fra denne samling og står på side 18.

 

Du stryger en finger
over min hud,

let som når sommerfugle

strejfer hinanden,

lader vingespidser røre ved vingespidser,

lader vinger gribe om hinanden.

Uendelig afstand

er med ét borte.

Du stryger en finger

over min hud,

kærtegn er mere

end neuronforbindelser,

skift fra omtåget hvidt

til farvers frembrud,

fra tørke

til vand at drikke. 

Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET

Glenn Bech er født i Horsens 8. april 1991 og uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017. I 2019 blev han færdig på Forfatterskolen.

I 2021 debuterede han som forfatter med den 552 sider store roman FARSKIBET, der af anmelderne er blevet kaldt blandt andet »En rasende flot debut«, »En overvældende kraftudfoldelse«, »Et stærkt vidnesbyrd«, »Et enormt ambitiøst kampskrift« og »Et mesterværk«.

For FARSKIBET har Glenn Bech modtaget Blixenprisen 2022 i kategorien 'Årets roman' og debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat. Romanen var shortlistet til Bogforums Debutantpris 2021 og indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 2021. Derudover har Glenn Bech modtaget Albert Dams Mindelegat 2021, der tildeles en talentfuld dansk forfatter.

I 2022 udkom JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, der har genren 'manifest' og  er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskamp, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Anmelderne skrev blandt andet: »Hans manifest er en redningsplanke til den, der føler sig undertrykt og alene«, »Gid man kunne indsætte en trompetfanfare for at forkynde, at her kommer et værk væltende. Og gør ondt og gør godt og gør noget« og »En meget vigtig og nødvendig bog«.

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET har været nomineret til flere priser, og vandt bl.a. Politikens Litteraturpris 2022.

Seneste udgivelse fra Glenn Bech er romanen JEG ER IKKE FÆRDIG MED DIG, der er en ligefrem og humoristisk roman om kærlighed, begær og klassejetlag.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Det smukkeste tager man fra mig
Men brokker jeg mig ikke lader man det også være ved det

Mette Moestrup: Krop, kosmos og krise

Mette Moestrup, f. 1969, debuterede i 1998, og har siden skrevet adskillige værker - både digte, børnebøger og nyskabende samarbejder. 

Seneste udgivelse er BUTTERFLY NEBULA fra 2025. I digtsamlingen forener Mette Moestrup personlige erfaringer med en autoimmun stofskiftelidelse med et vidtspændende poetisk blik på verden. Digtsamlingen, der består af syv sammenvævede dele, kredser om den sommerfugleformede skjoldbruskkirtel – kroppens eget metaboliske centrum – og spejler den i den fjerne stjernetåge, som har givet bogen sit navn.
Moestrup skriver rituelle, hymniske og rødglitrende digte, hvor sygdom, syner og sansning bindes sammen med planetariske billeder. Ud fra syv års sygdomserfaring besynger hun det stofskifte, der forbinder alle levende arter, samtidig med at hun sørger over den bristede balance mellem mennesket og jorden.
I bogen springer hun virtuost mellem det nære og det kosmiske: fra små sten på stranden til galaktiske tåger; fra søvnløshedssange og blodspådomme til forvandlingsfællesskaber og helende ritualer. Der optræder både ømhed og ond latter, både mystik og politisk bevidsthed – og endda en rød ufo.
Butterfly Nebula er blevet mødt med sjældent entydig begejstring og hyldet som et poetisk mesterværk, et værk hvor det personlige, det videnskabelige og det planetariske smelter sammen i en sprogkunst, der er både sanselig, sårbar og visionær.

Jeg drikker min blodprøve og smiler:
Skal jeg vampyrere på nogen, må det 
blive mig selv

Det er sådan jeg kommer jer i møde 
gennem græsset
det sølvgrønne natgræs
Jeres hypotetiske ansigter er slørede 
De trækker i mig, hypnotisk
Det er jer jeg tænker på
i nat, i nat, i nat 

Jeres fremtidsblikke er utydelige …
Læser I poesi med de opake øjne 
i fjern future 
på den huddækkede planet? 
Selv den allermindste chance 
er en chance, mikroskopisk 
som en mikroplastpartikel
juvelfarvet i blodåren

 

Søren Ulrik Thomsen: Nattens digter

I anledningen af Søren Ulrik Thomsens 40-års jubilæum, blev forfatterens første digtsamling CITY SLANG fra 1981 genudgivet. En samling om storbyens mørke og puls, som siden blev efterfulgt af en række andre markante udgivelser op gennem de efterfølgende årtier.

 

Men dengang i 1981 blev den debuterende Thomsen og værket hyldet af kollegaen Michael Strunge i tidsskriftet Sidegaden:

 

»Mange af digtene rummer en dirrende undertone af angst og truende, ukendte væsener og ting. Underbevidstheden vibrerer lige under digtenes fine hud, og ofte springer sår op og strømmen af blod og billeder pulserer,« skrev han.

Haidar Ansari: Rå beretning om institutionsland

En af vores nye poetiske stemmer er Haidar Ansari, som er født i 2001 og opvokset på Amager. Han debuterede i 2022 med sin hårdtslående digtsamling INSTITUTIONALISERET, som lægger ud med en knivskarp scene fra »kvarteret«. Stedet hvor jeget vokser op, inden hans far ryger i fængsel, og sønnen selv får den tvivlsomme fornøjelse af at opleve institutionsdanmark indefra:

 

junkierne fra sundholmen

splejser til en ramme tuborg

perkerne i tracksuits og solbriller

skaber utryghed hos den almindelige dansker

mødrene trasker hen til brugsen

jagter ugens tilbud

araberbørn leger med negerbørn

tyrkerne sidder dagen ud på bænken

med deres sladder og fuglefrø

de skæggede fædre vender hjem

fra moskeens doktriner

mig jeg usynlig

mig jeg opløses uden videre

I 2025 fulgte han succesen op med langdigtet NORMALISERET, der er både personligt og politisk, og beskriver den delte verden vi lever i, med en brændende vision for fremtiden.

Lars Skinnebach: Økopoesiens fader

Digtsamlingen PATRIARKEN FALDER af Lars Skinnebach er ikke blot et kunstværk i sproglig forstand, den rummer også et visuelt udtryk med grafiske tryk, skabt af aktivister fra Bananskolen. Skinnebach anses for at være økopoesiens fader, som skriver politisk betonede digte, der konfronterer de menneskeskabte klimaforandringer og vores problematiske vestlige privilegier. I et interview med Politiken fortalte digteren i 2018 om sit syn på sit eget arbejde, og hvad en lille digtsamling kan udrette:

 

»Tanker spredes ikke kun ved, at man skriver en kronik i avisen. De kan også spredes ved, at man læser en digtsamling, lader sig påvirke af den og igen påvirker andre gennem sit eget virke som journalist, politiker, frisør, producent, eller hvad man nu er,« fortalte han.

 

Det vil glæde mig

at se jer kravle ned

fra den blodstige

I prøver at nå anerkendelse

i samfundet fra

for at give de ting

I har raget til jer

tilbage til folket

Dets dom vil være mild

I må dø i fred

I må hvile i skyggen

af jeres vilde løgn

 

Seneste digtsamling fra Lars Skinnebach er den anmelderroste I LY fra 2025.

Tove Ditlevsen: Dansk litteraturs stolthed

Hun er uden tvivl en af de største skikkelser i dansk litteratur, og der er for eksempel nok ikke mange danskere, som ikke på et tidspunkt har læst romanen BARNDOMMENS GADE eller en af Tove Ditlevsens digtsamlinger. Hendes erindringstrilogi (Barndom, Ungdom, Gift) regnes i dag for hovedværker i dansk litteratur og læses internationalt. I 2021 udkom de som ”The Copenhagen trilogi” og kom på The New York Times liste som en af årets ti bedste bøger.

 

På mange måder taler samlingerne PIGESIND og KVINDESIND med hinanden. Mens førstnævnte udgivelse fra 1939, som var forfatterens debut, behandler hele den ungdommelige følelsespalette, ser jeget i KVINDESIND, der udkom 16 år senere, tilbage på denne ungdom og uskyld med længsel.

 

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø,

hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende,

men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø,

som søger hun noget, hun ikke mere kan finde.

Caspar Eric: Dystopisk verden med glimt af lys

Caspar Eric er født i 1987 og er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hans første digtsamling 7/11 udkom i 2014, og den modtog han den eftertragtede debutantpris Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for.

I NYE BALANCER griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling NIKE, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I samlingen, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af 'det anderledes' problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os - med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

Digtsamlingen CRIP fra 2025 er måske Erics vredeste digtsamling.

Det er en bog om, hvad det vil sige at være handicappet i dagens Danmark. Om hvorfor det er nemmere for os at snakke om aktiv dødshjælp end livshjælp. Og om hvorfor mødre igen og igen må råbe op, uden at nogen svarer. 

 

siden jeg sidst skrev et digt 
om mit handicap 
har regeringen foreslået 
aktiv dødshjælp: 
de raskes løsning 
på de syges problem

Klaus Høeck: Hvidglødende for evigt og evigt

»Skønheden og skandalen i hans sorte sonetter brænder hvidglødende for evigt og evigt«. Så pænt skrev Weekendavisens litteraturkritiker Lars Bukdahl, da vi her på forlaget genudgav Klaus Høecks samling SORTE SONETTER i 2022. Det gjorde vi, fordi den mesterlige digters nøgleværk fra 1981 kunne fejre 40-års jubilæum.

 

I 2021 udkom Høeck med samlingen PASSWORD, der – ligesom livet selv – stikker i mange retninger, men gennemsyres af Høecks umiskendelige stemme. En stemme der ser frem mod døden, ligeud i nuet og tilbage mod det, der var:

 

jeg står i den sid

ste labyrint – hvordan fin

der jeg ud igen?

 

hvorfor skrev jeg o

verhovedet disse tu

sindvis af digte

 

alle disse man

ge ord som jo allige

vel vil blive glemt?

 

svaret er såre

enkelt: they were my way to

the green pastures

 

Nyeste udgivelse fra Klaus Høeck er AND THE DEAD fra 2026. Det er et tryllebindende postscriptum til PASSWORD, sorgfyulde, klarsynede og levende digte, der gør oplevelsen af begge samlinger endnu større.

Ursula Andkjær Olsen: Et orkester af farver

Ursula Andkjær Olsen er født i 1970 og debuterede i år 2000.

Listen over hendes udgivelser er lang, og imponerende.

I 2025 udkomTRANSFORMATIONSMANUALEN OG ÆSKEN MED FORVANDLINGER, der er et dobbeltprojekt skabt af Ursula Andkjær Olsen og billedkunstner Sophia Kalkau.

Det består af en bog og en serie nummererede billedkort.

Kalkaus gådefulde billeder følger årets cyklus, og Andkjær Olsens bog gennemløber den samme cirkel tre gange - som en dagbog skrevet over tre år. Hvert kort har derfor tre ledsagende tekster, én for hvert år.
Gennem noter, digte, små essays, fortællinger og et billedsprog fyldt med mystik åbnes en proces af forvandling: en aktivering og skærpelse. En omstilling af tanke- og handlemønstre. En bevægelse ud af isolation, billedmangel og handlingslammelse – og ind i noget mere handlekraftigt og forbundet.

 

billedet er: en boble der brister. det er tabet, og friheden der hører til tabet i 
kraft af det åbne, vi nu befinder os i. det virker endeløst. et undertryk. men 
det varer kun indtil dette rum også brister, viser sig som den boble det er og 
åbner sig ind i det næste større rum. 

et uskyldstab, min indskydelse er: hvis bare det er et uskyldstab. 

kan ikke huske hvorfor. hvilken uskyld er det der er tabt, ønskes tabt. 

det der altid sker efter et uskyldstab: alle de anstrengelser mennesker gør 
sig for at samle rester, flager, fnug af den nu bristede bobles skal. dråber. 
små elementer der stadig hænger i den tynde luft. folk samler dem om sig, 
trækker dem over sig som et tæppe, kåbe. forsøger at putte sig i den gamle 
orden. 

hvad er det jeg vil? at verden ikke skal blive mindre igen, bagefter