Udkommer d. 3/4

I ly

Det er mørkt i Lars Skinnebachs nye digtsamling, I LY. 

Hvor er vi? I en hukommelsesløs tilstand mellem syndfloderne, måske. En mor er død og har efterladt en livsform, der hele tiden må søge ly for den penetrerende sol. Efter at være kravlet ned gennem halsen på en underjordisk kæmpekrop befinder livsformen sig pludselig i et erindringsrum med vold og misbrug. Et barndomshjem for et flerkønnet barn. Kan man nogensinde komme rigtigt i ly? I digtene findes måske et bud på, hvordan man gennem drømme og visioner kan besøge og forsvinde ind i andre dimensioner.

  • Antal sider46
  • FormatHæftet
  • ForfatterLars Skinnebach
  • ISBN9788702431605
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.04.2025
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosLars Skinnebach

FORLAGSPRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Skinnebach

Lars Skinnebach, f. 1973, digter. Gik på Forfatterskolen 1994-96. Debuterede i 2000 på Gyldendal med digtsamlingen Det mindste paradis. Senere fulgte digtsamlingerne I morgen findes systemerne igen (Gyldendal 2004), Din misbruger (Gyldendal 2006) og i 2009 Enhver betydning er også en mislyd. I 2018 udkom digtsamlingen Teotwawki - en række suiter, der handler om tiden før og efter den store økologiske ned-smeltning. Teotwawki er et prepper-begreb og en forkortelse for The End of the World as We Know It.

I februar 2022 var Lars Skinnebach aktuel med digtsamlingen Patriarken falder.

I april 2025 udkommer I ly; Lars Skinnebachs nye digtsamling.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal, 2025

Bøger i samme genre