Nyhed

Nye balancer

Læseprøve
Lytteprøve

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber. 

  • Antal sider225
  • Højde231 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt245 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702391169
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.02.2023

Find den hos

Caspar Eric solo

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Caspar Eric

Caspar Eric, f. 9. maj 1987, uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede i 2014 som forfatter med poesi-udgivelsen 7/11. Med hans egne ord er det en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. Caspar Eric modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for 7/11. I 2015 udgav Caspar Eric langdigtet NIKE. Her var udgangspunktet Caspar Erics egen cerebrale Parese (spastisk lammelse), og han reflekterede over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i det moderne samfund. Januar 2017 var Caspar Eric aktuel med sin tredje digtsamling, AVATAR - hvori de otte digte eller suiter er baseret på forskellige tekster, udsagn eller kunstværker af og om unge mænd, der har begået selvmord, og som tematiserer melankoli, kapitalisme, kravet om det gode liv og selvmordet. I august 2018 udkom hans fjerde digtsamling, ALT HVAD DU EJER.

Caspar Erics femte digtsamling, JEG VIL IKKE TILBAGE - Digte fra dage med COVID-19, blev udgivet i november 2020. I den forsøger han at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage. I november 2021 var han klar med sin sjette digtsamling, VI KAN GØRE MEGET, der er tolv digtsuiter fra og om en verden i undtagelsestilstand.

Og i februar 2023 udkommer digtsamlingen NYE BALANCER.

7/11 var Caspar Erics forfatterdebut i Danmark, men han har tidligere udgivet en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press. På samme forlag er udkommet yderligere to digtsamlinger af Caspar Eric i august 2014.

Fotograf: Fryd Frydendal, 2022

Bøger i samme genre