Forfatter Søren Ulrik Thomsen | Gyldendal | Gyldendal

Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen, f. 1956, er digter og essayist. Han debuterede i 1981 med digtsamlingen CITY SLANG og er med sine tre digtsamlinger fra 80’erne en del af det generationsskifte, hvor man gør op med 70’ernes jordnære tendenser og i stedet lader en mere billedlig stil tage over. Sidenhen har Søren Ulrik Thomsen skrevet en række digte og essays.

I 2011 udkom hans første digtsamling i ni år, RYSTET SPEJL. Udgivelsen markerede hans 30 års forfatterjubilæum. I 2016 udkom EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, der indeholder tekster, som genremæssigt går fra det essayistiske reflekterende til erindringshistorier og prosadigte.

I 2021, hvor Søren Ulrik Thomsen kunne fejre sit 40-års forfatterjubilæum, var han aktuel med STORE KONGENSGADE 23. Et erindringsessay om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle. Præcis på jubilæumsdagen, lørdag 25. september 2021, blev debutdigtsamlingen CITY SLANG genudgivet i en ny udgave.

8. maj 2026 - på Søren Ulrik Thomsens 70-års fødselsdag - udkom Udvalgte digte. I bogen introducerer Søren Ulrik Thomsen selv udvalget i et forord. I 2026 kan han også fejre sit 45-års forfatterjubilæum.

Søren Ulrik Thomsen blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og har modtaget mange priser for sit forfatterskab – herunder i 2025 Det Svenske Akademis Nordiske Pris, også kaldet ”den lille Nobelpris”.

Foto: Sara Galbiati, 2026

Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bog/bøger. Husk tydelig kreditering af fotografen.

Quiz

Hvor godt kender du Søren Ulrik Thomsen?

Tag quizzen og se, hvor mange ud af de 9 spørgsmål om digter og essayist Søren Ulrik Thomsen, du kender svaret på.

Bøger af denne forfatter

Hør Søren Ulrik Thomsen læse op

Inspireret af Søren Ulrik Thomsen:

Søren Ulrik Thomsens København er skrevet af byforskerne Sverre Bjerkeset og Jonny Aspen. Gennem samtaler med Thomsen og læsninger af hans værker viser de, hvordan god skønlitteratur kan være en kilde til storbyerfaringer, som faglitteraturen har svært ved at indfange.
Søren Ulrik Thomsens København

Søren Ulrik Thomsens København

For storbydigteren Søren Ulrik Thomsen er København smukkest i regnvejr og oplyst af neon. Hans tekster fremkalder billeder af en sanselig, kompakt og elektrisk by fuld af hverdag, erindring og uforudsigelige eventyr. 

Siden 1980’erne har Thomsens skildringer af København både vakt genklang og opsigt. I sine essays retter han en skarp kritik mod fænomener som gentrificering og forskønnelse – kræfter, der truer med at udhule den moderne storby – og minder os om den mangfoldighed, vi risikerer at miste.

Søren Ulrik Thomsens København er skrevet af byforskerne Sverre Bjerkeset og Jonny Aspen. Gennem samtaler med Thomsen og læsninger af hans værker viser de, hvordan god skønlitteratur kan være en kilde til storbyerfaringer, som faglitteraturen har svært ved at indfange.