Sit eget værelse

Læseprøve

Virginia Woolfs essay Sit eget værelse blev til på baggrund af to forelæsninger om kvinder og litteratur og er i dag et centralt værk i feministisk tænkning og litteraturkritik.

I 1928 holdt Virginia Woolf to forelæsninger på Cambridge University, hvor hun talte om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden. De to forelæsninger blev efterfølgende omarbejdet skriftligt og udgivet under titlen A Room of Ones Own (1929).

I essayets undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hun det umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige og for at kunne skrive skal de have 'deres eget værelse' i konkret såvel som symbolsk forstand. Sit eget værelse rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen. Bogen er nyoversat af Merete Ries.

Pressen skriver:

»Woolf er en akademisk jættekvinde, sydende af sprogligt overskud og narrativ overflødighed, at man både beundrer og bliver inspireret af monologernes kreative kim og intellektuelle reservelager.«
– Ana Janic, KultuNaut

  • Antal sider208
  • Højde192 mm
  • Bredde134 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt339 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763816991
  • Udgave5
  • Udgivelsesdato26.09.2013
  • OversætterMerete Ries

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Virginia Woolf

Virginia Woolf (1882 - 1941) var en af modernismens vigtigste romanforfattere og litteraturkritikere og en central skikkelse i kunstnermiljøet The Bloomsbury Group, der var toneangivende i mellem 1. og 2. Verdenskrig.

Hun voksede op i et intellektuelt miljø i London og blev undervist hjemme af sin far, der var en kendt skikkelse i det litterære miljø. Som 13-årig mistede hun sin mor, hvilket var med til at udløse det første af de psykiske sammenbrud og tilbagevendende depressive perioder, der kom til at præge hendes voksne liv. I 1912 giftede hus sig med Leonard Woolf, en politisk journalist, der også var tilknyttet kredsen af kunstnere og intellektuelle i Bloomsburry-gruppen. Sammen oprettede de forlaget Hogarth Press, der ud over Woolfs egne bøger udgav titler af bl.a. T.S. Eliot, Katherine Mansfield og andre fra parrets omgangskreds.

På trods af lange sygdomsperioder var Woolf meget produktiv, og hendes prosa har haft en kolossal betydning for mange af eftertidens forfattere. Særligt kendt er hun for sin originale, associative skrivestil, der formidler karakterenes indre liv snarer end ydre handling. I hendes mest berømte roman Mrs. Dalloway (1925) foregår hele bogen således på én enkelt dag, mens hovedpersonernes springende tanker, erindringer og følelser registreres detaljeret og sanserigt.

Woolf var også en toneangivende feministisk litteraturkritiker, og hendes essay fra 1929, Sit eget værelse, står stadig som en central tekst om kvindelige kunstneres vilkår. I Rosinantes klassikerserie er udkommet Til fyret, Bølgerne, Mrs. Dalloway.og Årene. På vej er Orlando og En forfatters dagbog.

Virginia Woolf druknede sig i 1941.

Bøger i samme genre