Hypnotisøren

Paperback-genudgivelse.

Han har lovet aldrig nogensinde at hypnotisere igen. Nu bryder han sit løfte for at redde liv, og pludselig står hele hans eget liv på spil ...

Erik Maria Bark er læge med speciale i at behandle stærkt traumatiserede personer, tidligere også med hypnose. En nat i begyndelsen af december kaldes han til Karolinska Sygehus, hvor en 15-årig dreng ligger hårdt såret - tilsyneladende den eneste overlevende i en familiemassakre i et rækkehus i en forstad til Stockholm.

Det viser sig, at der også er en ældre søster. Hende vil man finde, før morderen gør det, og kriminalkommissær Joona Linna beslutter sig for at bruge utraditionelle metoder: Han vil have Bark til at forhøre drengen under hypnose for at få et signalement af morderen. Men da Bark giver efter for politimandens bøn om hjælp, og dermed bryder sit gamle løfte, sættes en skræmmende handlingskæde i gang ...

Sammen med Joona Linna må Bark i løbet af nogle nerveopslidende decemberdage i et Stockholm, der er ved at lukke ned i sne og sjap og forskanse sig i julehygge indendørs, konfrontere sig selv med fortrængte kapitler af sin egen historie og med de mørkeste kapitler af sine medmenneskers fortid.

Det bliver en intens og chokerende tour de force gennem - i mere en én forstand - øde og kuldslåede egne. I jagten på en forbryder, der tilsyneladende er besat af det stærkeste og mest sårbare menneskelige punkt: relationen mellem forældre og børn.

Hypnotisøren er første bind i serien om kriminalkommissær Joona Linna.

  • Antal sider592
  • Højde222 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde46 mm
  • Vægt707 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702214871
  • Udgave5
  • Udgivelsesdato07-07-2016
  • OversætterJesper Klint Kistorp
PRIS149,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Lars Kepler

Lars Kepler er et pseudonym for det svenske forfatter-ægtepar Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, der på kort tid har markeret sig som en af Skandinaviens stærkeste krimiforfattere. Under navnet Lars Kepler har parret udgivet den succesfulde og anmelderroste krimiserie om kriminalkommisær Joona Linna. Lars Keplers bøger har opnået enorm popularitet og er udgivet på flere end 30 sprog.

Serien indledtes med bøgerne HYPNOTISØREN, PAGANINI-KONTRAKTEN og ILDVIDNET, der henholdsvis udkom på dansk i 2010, 2011 og 2012. I 2012 var der premiere på HYPNOTISØREN som film med store svenske stjerner som Mikael Persbrandt og Lena Olin i rollerne som hypnotisøren Erik Maria Bak og hans kone, Simone Bark. Rollen som Joona Linna gik til den finske skuespiller Tobias Zilliacus. Filmen blev instrueret af svenske Lasse Hallström.

I 2014 fortsatte udgivelsen af Lars Keplers krimiserie om Joona Linna på dansk med SANDMANDEN og STALKER. I januar 2017 udkom det følgende bind i serien, KANINJÆGEREN. Og det blev i november 2018 efterfulgt af LAZARUS.

I oktober 2020 udgives på dansk den 8. Kepler-krimi, SPEJLMANDEN.

Foto: Ewa-Marie Rundquist, 2020

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori