34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Læseprøve

Al den vrede er en fortælling om racisme og om verdens største kvindelige sportsstjerne, Serena Williams.

Bogen tager afsæt i finalen ved US Open 2018, der endte i en skandale af sportshistoriske dimensioner: 23.000 tilskuere hylede, og  Serena Williams råbte ad dommeren, følte sig bortdømt og diskrimineret. Den globale offentlighed fulgte trop med en ophedet debat om tidens varmeste emner: køn, race, sexisme og privilegier.

Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen kommenterede finalen på tv, men uden at forstå dybderne af konflikten. På den måde handler Al den vrede både om en sort kvindes vrede og en hvid mands forsøg på at forstå den vrede. Vi følger Anders Haahr Rasmussens rejse til USA og hører om Serena Williams’ familiehistorie fra farmorens flugt fra racistiske plantageejere i de amerikanske sydstater til Serena Williams' utrolige vej fra ghettoen i Compton til hendes nuværende status som superstjerne og kulturelt ikon.

  • Antal sider250
  • Højde215 mm
  • Bredde136 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt313 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702328325
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.08.2021
PRIS224,95 kr.

Forfatter

Anders Haahr Rasmussen

Anders Haahr Rasmussen, f. 1979, er forfatter og journalist og har senest skrevet En fandens mand, udgivet på Gyldendal i 2019. Han skriver for Politiken, Information og Zetland, hvor han især er kendt for sine personlige essays og klummer.

Derudover har han medvirket i en række podcasts og sammen med Emma Holten lavet sin egen, den populære Manderegler. Han er desuden fast tenniskommentator for Eurosport ved de store turneringer.

Fotograf: Lærke Posselt, 2021

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre