Dea Trier Mørch Walk

Nyhavn 37, Nyhavn 37, 1051 København
15. september 2021 kl. 17:00 - 19:00

 
»Almindeligvis kender hverken manden eller kvinden noget til kvindens vagina. Den er mørk og og mystisk og lisså gådefuld som stjernehimlen. Gynækologens og astrologens arbejde ligger begge lige langt fra menigmands fatteevne.«

- Dea Trier Mørch i Vinterbørn


Dea Trier Mørch skrev sine hverdagsrealistiske skildringer fra et socialistisk ståsted. Hun kom ud af en kunstnerisk slægt og blev selv uddannet billedkunstner. Sit kunstneriske formsprog udviklede hun sammen med kunstnerkollektivet Røde Mor i begyndelsen af 1970erne. Senere brød hun igennem som forfatter med kollektivromanen Vinterbørn (1976) om kvinder fra alle samfundslag på Rigshospitalets svangregang.

Forfatterskabet tæller 18 bøger, der alle er fulde af referencer til hendes eget liv.

"Det private er politisk" sagde Dea i 1970erne og for Dea var det private også i høj grad poetisk.
Hun skriver med stor kærlighed om det livsnære: livet med børn og familie, arbejdet med kunst og politik, om livskriser, krop, kvinde- og kønsroller. "

Litteraturhistoriker Maja Lykketoft fortæller på vandringen om Dea Trier Mørchs liv og samtid gennem nogle tematiske nedslag i forfatterskabet.

Vandringens geografiske udgangspunkt er Nyhavn 37, hvorfra vi går til Kartoffelrækkerne, hvor Dea Trier Mørch boede det meste af sit voksne liv og ender på Holmens Kirkegård, hvor hun er begravet.

Der tilbydes walk-rabet på titlen Vinterbørn, som ikke vil dø (vejl. pris kr. 199,95, walk-pris kr. 150,-). Ved køb udleveres bogen af guiden.


Vi mødes foran Deas barndomshjem Nyhavn 37.