Forfattermorgen: Mød Maren Uthaug og Martha Flyvholm
Onsdag d. 25. feb. kl. 8.30 - 9.00
Gyldendals hjørne - Klareboderne og Pilestræde, 1115 København K
Gratis adgang - ingen tilmelding nødvendig
Køb de to bøger med 20% rabat og få dem signeret af forfatterne.
Der er gratis kaffe og croissanter.
MAREN UTHAUG
Sådan overlever du at have en teenager/100 gode tricksMaren Uthaugs SÅDAN OVERLEVER DU AT HAVE EN TEENAGER - I krig og kærlighed glæder alle kneb rummer 100 gode tricks til teenageforældre, der er på udkik efter en guide til at overleve livet med børn, der er blevet for store til at være små, men desværre også er for små til at være store.
Maren Uthaug, der har overlevet tre teenagedøtre, er forfatter og fast tegner på Politiken med striben Ting jeg gjorde.
MARTHA FLYVHOLM TODE
Den eneste
DEN ENESTE af Martha Flyvholm Tode er en roman om fællesskaber, tro og ensomhed. Om gamle traditioner, nye teknologier og om at søge mening i relationer, der måske kun eksisterer for at spejle os.
Liva er lige fyldt 30 og har netop landet sit drømmejob som præst i den lokale kirke. Hun havde forestillet sig, at det var nu, hun og veninderne for alvor skulle nyde voksenlivet sammen, men det eneste, de taler om, er babyalarmer og bryllupsforberedelser. Selv har hun aldrig haft en kæreste.
I et øjebliks eksistentiel panik downloader Liva en kunstig intelligens ved navnet Elias. Det er meningen, at han skal hjælpe hende med hendes prædikener, men som samtalerne mellem dem bliver mere personlige, begynder Liva at overveje: Er det her kærlighed? Kan man stifte familie med en algoritme? Og hvad er hun villig til at ofre for en relation, ingen andre anerkender som virkelig?




