Min Kim

Hent forside

Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med ti andre børn. I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.  

Romanen Min Kim undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.

  • Antal sider413
  • FormatIndbundet
  • ForfatterEva Tind
  • ISBN9788702393866
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.10.2024
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosEva Tind

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Nyhed

Læs sammen med andre

Start den gode samtale med andre læseheste om Min Kim af Eva Tind. Gå på opdagelse i Gyldendals læsekredsmateriale og få meget mere inspiration. 

Hør Eva Tind fortælle om bogen

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Eva Tind

Eva Tind er født i 1974 i Pusan, Korea. Hun blev adopteret til Danmark som 1-årig og opvoksede i Låsby i Jylland. Eva Tind har tidligere udgivet digtsamlingerne do i 2009 og eva+adolf i 2011. Hendes anmelderroste romaner, Rosenvej og Han, udkom i henholdsvis 2012 og 2014. Siden har hun skrevet portrættet Astas skygge (2016) om stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen og romanen Ophav om tre menneskers søgen efter deres ophav. Romanen blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Eva Tinds roman Kvinden der samlede verden om zoologen Marie Hammer, og romanerne Citronbjerget (2023) og Min Kim (2024) gav hende en stor læserskare. Hun er aktuel i efteråret 2026 med Manden der fik vinger. Eva Tind arbejder som forfatter ofte med andre kunstneriske produktioner, der fletter sig ind og ud af hendes forfatterskab. Hun har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog. Fotograf: Sacha Maric, 2026

Bøger i samme genre