En forfatter kommer hjem efter et mislykket skriveophold i Rom. I opgangen må han gøre plads for to ambulancefolk på vej ned med hans afdøde overbo, som han aldrig har talt med. Den lokale præst kontakter ham i et forgæves forsøg på at finde pårørende til den døde Vincent Genner, og før forfatteren har set sig om, deltager han i den improviserede efterforskning.
Vincent Genner var tidligere jazzmusiker med en fortid i Los Angeles. Forfatteren opsporer hans søn, der aldrig har kendt sin far, og genkender modstræbende sig selv i den indadvendte musikers flugt fra relationer og ansvar. Kunstnerens ensomme selvoptagethed sættes i relief af kunstens evne til at skabe uventede fællesskaber i denne roman om livsbaner, der krydser hinanden gennem nogle forårsmåneder på Vesterbro i København.
Den fraskilte præst Jesper Kant går med sit eget drama af længsel og skyld, efter at hans elskede har forladt ham, og hans søn er kommet i fængsel. Og forfatteren bærer også på en historie, omend han hellere vil skrive om de andre. Først da han møder den unge, mystiske Bianca, tvinges han til at fortælle om sin hustru Nina, der døde af cancer, men som han allerede havde mistet forinden.
Bianca er selv på flugt fra blakkede omstændigheder, men deres møde på tværs af generationer og hinsides lidenskabens forviklinger bliver en øjenåbner, der ansporer forfatteren til stik imod sin dårlige samvittighed at favne fortællingen som mulighed for forsoning.
Ud af personernes og bipersonernes mylder af levet liv tegnes et mønster af uløste gåder og paradokser, hvor fortvivlelse og livsmod komplementerer hinanden. Fortælleren har i lighed med Vincent Genner forsømt sit liv til fordel for kunsten, men hans personlige beretning om uforløst smerte baner vej for håb og nærvær i takt med, at han griber ind i de andres liv og samtidig påvirkes af dem.
