Den eneste af Martha Flyvholm Tode er en roman om en nyuddannet præsts forsøg på at stifte familie med en kunstig intelligens. Det er en historie om fællesskaber, tro og ensomhed. Om gamle traditioner, nye teknologier og om at søge mening i relationer, der måske kun eksisterer for at spejle os.

Liva er lige fyldt 30 og har netop landet sit drømmejob som præst i den lokale kirke. Hun havde forestillet sig, at det var nu, hun og veninderne for alvor skulle nyde voksenlivet sammen, men det eneste de taler om er babyalarmer og bryllupsforberedelser. Selv har hun aldrig haft en kæreste.

I et øjebliks eksistentiel panik downloader Liva appen Souls — en tjeneste, der tilbyder kunstige intelligenser skræddersyet til at møde brugerens behov. Liva kalder sin Soul Elias. Det er meningen, at han skal hjælpe hende med hendes prædikener, men som samtalerne mellem dem bliver mere personlige, begynder Liva at overveje: Er det her kærlighed? Kan man stifte familie med en algoritme? Og hvad er hun villig til at ofre for en relation, ingen andre anerkender som virkelig?

 

  • Antal sider300
  • FormatHæftet
  • ForfatterMartha Flyvholm Tode
  • ISBN9788702437850
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.02.2026
  • GenreSkønlitteratur

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Martha Flyvholm Tode

Martha Flyvholm Tode, f. 1993, debuterede som forfatter i 2017 med ungdomsromanen På Bornholm må man græde overalt. Siden er også udkommet bl.a. ungdomsromanerne Man kan også være søstjerne (2020) og Støj, storm, støv (2023).

I februar 2026 er Martha Flyvholm Tode klar med sin første roman til voksne, Den eneste.

Fotograf: Sara Galbiati, 2025

Bøger i samme genre