Snigmorderens kald

Læseprøve
Lytteprøve

Snigmorderens kald er den fantastiske afslutning på Robin Hobbs store klassiker Farseer-trilogien, der nu endelig foreligger på dansk.

I en lille afsidesliggende hytte vender den unge kongelige snigmorder Fitz langsomt tilbage til livet igen efter sit seneste opgør med prins Regal, der på svigefuld vis har tilranet sig tronen. De få venner, Fitz har, tror nu alle, at han er død, og han kan ikke kontakte dem uden at bringe deres liv i stor fare. Da Fitz således ikke har noget at miste, drager han i selskab med sin ulv af sted til Vadkøbing, hvor De Seks Hertugdømmers nye hersker har trukket sig tilbage efter at have overladt rigets kyst til Rødskibspiraterne.

Fitz har et kald: Han må og skal dræbe den mand, der har lagt hele hans verden i ruiner.

Pressen skriver:

»I dette tredje bind når handlingen et hæsblæsende højdepunkt, der holder læseren i et jerngreb, og efter sidste side efterlader ham både forpustet og fornøjet … først og fremmest er trilogien et drabeligt mesterværk i sin egen ret.«
****** – Ekstra Bladet

»Uden tvivl årets allerbedste læseoplevelse – eller måske årtiets. Sublim fantasy når det er allerbedst.«
Litteratursiden 

»Det er et brag af en finale.«
**** – Litteraturlinjer

»Det er uden tvivl den bedste serie jeg har læst, og Snigmorderens kald er en helt fantastisk afslutning på FitzChicalrys fascinerede historie.«
***** – Bech’s Books

»… en helt igennem fantastisk afslutning på en helt igennem fantastisk serie!«
Bookeater

  • Antal sider896
  • Højde232 mm
  • Bredde155 mm
  • Dybde45 mm
  • Vægt980 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788763862684
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato03.06.2019
  • OversætterMarianne Linneberg Rasmussen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Robin Hobb

Robin Hobb er et pseudonym for den amerikanske forfatter Margaret Astrid Lindholm Ogden (f. 1952). Hun er født i Californien, men flyttede som tiårig med sin familie til Alaska. Hobb bor nu i Washington med sin mand og har fire børn.

Hun startede med at skrive artikler og noveller allerede som 18-årig og fik i 1983 udgivet sin første roman under navnet Megan Lindholm. I 1995 udgav hun for første gang en roman under navnet Robin Hobb, nemlig første bind i Farseer-trilogien, Snigmorderens lærling, som udkom på dansk i 2017. Siden er bind to og tre, Kongelig snigmorder (2017) og Snigmorderens kald (2018), udkommet.

Hobbs bøger er oversat til mere end 20 sprog og har vundet adskillige priser verden over.

www.robinhobb.com

Bøger i samme genre