Alt om ACOTAR-serien: Drama, kærlighed og magiske universer
A Court of Thorns and Roses-serien – også kendt som ACOTAR – har tryllebundet læsere verden over med sin blanding af fantasy, romantik og stærke kvindelige hovedpersoner.
Af redaktionen / 18-08-2026, opdateret 26-10-2026
ACOTAR er en forkortelse for A Court of Thorns and Roses, en fantasyserie af den amerikanske forfatter Sarah J. Maas. Serien er blevet et fænomen blandt fans af romantasy – genren, der kombinerer romantik og fantasy i ét medrivende univers.
Den første bog, ET RIGE AF TORNE OG ROSER, udkom på dansk i 2017, og foreløbigt er de seks første bind oversat. Nyeste bog i serien er ET RIGE AF KNUST HARMONI. Syvende bind, ET RIGE AF GLEMT MELODI, kommer på dansk i starten af 2027.
Serien følger Feyre Archeron, en ung kvinde fra menneskenes verden, hvis liv ændres drastisk, da hun tvinges ind i det fortryllede og farlige elver-rige, Pritanien, som følge af en gammel pagt.
Her bliver hun holdt fanget af Tamlin, en mystisk og magtfuld elverfyrste, og senere møder hun Rhysand, hersker over Natriget.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du læse romantasy
I Pritanien konfronteres Feyre med mægtige herskere, gådefulde forbandelser og skelsættende valg, der Om forfatterenSarah J. Maas, f. 1986, debuterede som kun 16-årig med THRONE OF GLASS, som senere blev udgivet og blev starten på en international succes. Hun har siden skrevet flere populære serier, herunder Crescent City og ACOTAR, og hendes bøger er solgt i over 40 millioner eksemplarer.
ikke bare former hendes egen fremtid, men balancen mellem rigerne. Hun havner i midten af politiske intriger og følelsesmæssige konflikter, hvor loyalitet, begær og svære moralske dilemmaer konstant udfordrer hende.
I den femte bog i serien, ET RIGE AF SØLVFLAMMER, følger vi også Feyres søster Nesta og hendes kamp med traumer og selvopdagelse.
Fan-fællesskaber
ACOTAR-serien har opbygget en enorm, global fanbase, der spænder over alle aldre og baggrunde. Fællesskabet er særligt aktivt på sociale medier som Instagram, TikTok og Twitter, hvor hashtags som #ACOTAR og #SarahJMaas har millioner af visninger.
Fans deler analyser og teorier, fanfiction, memes og kunstværker inspireret af karaktererne og universet.
Mange læsere samles til læsekredse, både online og i virkeligheden, hvor de diskuterer alt fra plotudvikling til romantiske spændinger mellem karaktererne. Det er ikke usædvanligt, at der arrangeres fanbegivenheder, bogmesser og cosplay, hvor entusiasmen for serien får frit løb.
LÆS OGSÅ: Sådan starter du en læsekreds
Netop fællesskabsfølelsen og muligheden for at dele begejstringen med ligesindede nævnes ofte som en af de største styrker ved ACOTAR-universet.
I write stories about women who save themselves.
Derudover har Maas’ bøger inspireret mange til selv at skrive, tegne eller på anden vis udfolde sig kreativt. Serien har fået et ry for at tiltrække et passioneret og inkluderende fællesskab, hvor alle, uanset erfaring, bydes velkommen til at fortolke og udforske fortællingerne på deres helt egen måde.
Flere bøger på vej
Sarah J. Maas er god til at dele små hints på sociale medier om universets fremtid, hvilket holder spændingen og forventningerne i live blandt læserne.
Hovedpersonen i den sidste bog er endnu ikke offentliggjort, og teorier florerer på diverse fansider og forums, hvor dedikerede læsere analyserer hvert eneste lille spor for at gætte, hvordan de mange tråde i historien vil blive vævet sammen.




