Sigrid Undset – den oversete Nobelprisvinder
Hun har været begravet under fordomme om romantik fra en svunden tid og stærk katolicisme, og vi havde nær lagt hende i glemmebogen. Men nu børstes støvet af Sigrid Undsets forfatterskab.
Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 04-01-2024
Sigrid Undset skrev eksistentielle fortællinger, der alle kredser om spørgsmålet; hvordan er det at være menneske?
Et spørgsmål, som vi alle stiller os selv – også i dag. For selv om det kan lyde banalt, viser Undset os, at der altid vil være mange store sorger forbundet med livet.
I sin samtid opnåede Sigrid Undset stor succes med sit forfatterskab og modtog sågar Nobelprisen i litteratur i 1928 – som den kun tredje kvinde nogensinde. Men på trods af den anerkendelse opnåede Sigrid Undset aldrig klassikerstatus på linje med forfattere som Tolstoj, Dostojevskij og Pontoppidan, som hendes forfatterskab ellers fortjener.
LÆS OGSÅ: CÉLINES KRIG ER ET GENFUNDET MESTERVÆRK
Tro og feminisme
Men hvad er det, der har stået i vejen for Sigrid Undsets blivende anerkendelse som etableret forfatter? Om Sigrid UndsetSigrid Undset (1882-1949) var en norsk forfatter, født i Danmark. Hun er først og fremmest kendt for sine middelalderromaner, men skrev også bøger om kvindeliv, fattigdom og kønsrollemønstre. Hun modtog Nobelprisen i Litteratur i 1928.
Det findes der flere forklaringer på, men særligt to står lysende klart.
For det første var hendes kvindesyn selv for den tid opsigtsvækkende. Undset gjorde det nemlig klart, at kvindens plads er i hjemmet med husbond og børn, og at der må være forskel på mænd og kvinder.
Til forskel fra flere andre kvinder dengang gik hun ikke på gaden for kvinders stemmeret og ret til arbejde, men fødte og opfostrede i stedet tre børn. Dette satte hende i en prekær position udadtil og har betydet, at flere feminister sidenhen har haft svært ved at omfavne hende.
For det andet var hendes betoning af den kristne tro som etisk kompas i tilværelsen i strid med de moderne strømninger, hun levede under i sin tid. Da hun i 1924 konverterede til katolicismen som 42-årig og havde sin daglige gang i kloster, skilte hun sig atter markant ud og førte til hendes omtale som ”dyster moralist”.
Men nu er støvet børstet af et af hendes absolutte hovedværker. Titlen er KRISTIN LAVRANSDATTER, og er udkommet som en del af serien Gyldendal Nordisk, der desuden består af GÖSTA BERLINGS SAGA af Selma Lagerlöf og DE UANSVARLIGE af Hulda Lütken.
LÆS OGSÅ: 50 KLASSIKERE DU LÆSE FØR DU DØR
Vejen til berømmelse
Allerede som 20-årig begyndte Undset at skrive, og sidenhen fik hun udgivet de fleste af sine skrevne tekster. Alligevel var det først mange år senere, at Undset skrev den roman, der gjorde hende til en uforglemmelig forfatter: KRISTIN LAVRANSDATTER
Årene forinden bogens udgivelse forelskede hun sig stormende i en gift mand, kunstmaleren Anders Castus Svarstad, der var far til tre små børn. De indgik i et ægteskab og fik sammen yderligere tre børn, inden de senere blev skilt. Undset blev skilt i begyndelsen af 40'erne og stod nu som eneforsørger af tre små børn, og det var her, hun skrev KRISTIAN LAVRANSDATTER.
Romanen udkom i tre bind fra år 1920 til 1922 og gjorde med ét slag sin forfatterinde verdensberømt og, om ikke velhavende, så i hvert fald i stand til at få installeret badeværelse samt eget arbejdsrum.
Bogen skildrer den unge Kristin og Erlends lidenskabelige, men forbudte kærlighedsforhold og førte hende et skridt tættere på den hædrende pris, nemlig Nobelprisen. Det var dog værket OLAV AUDUNSSØN, der skulle vise sig at være afgørende for kommissionens endelige valg.
SE OGSÅ: PRISVINDENDE LITTERATUR
Den 10. december 1928 modtog Undset Nobelprisen i litteratur for alle sine historiske romaner og altså ikke mindst for OLAV AUDUNSSØN. Prisen var på i alt 156.000 kr., hvilket var rigtig mange penge dengang. Men Sigrid Undset forærede hver en krone bort.
Hun var stolt over, at ingen af hendes sønner gjorde vrøvl i den anledning, og over, at hendes ældste søns eneste kommentar lød: "Det må være morsomt, mor, du har da fået udrettet lidt af det, du ville her i verden." Men selv sagde hun: "Nu takker jeg Gud både forlæns og baglæns for Nobelprisen."
Kampen mod nazisme
Da Hitler kom til magten i Tyskland brugte Sigrid Undset sit verdensberømte navn til at advare mod nazismen og tale imod jødeforfølgelser.
Dette bevirkede at hun måtte flygte fra Norge i April 1940, efter den tyske invasion. Hun endte i USA, hvor hun aktivt skrev i de amerikanske medier og holdt foredrag om faren ved nazisme og bidrog på den måde til at amerikanerne tog stilling til krigen.
Hun er siden blevet rost og anerkendt for sin modstandskamp og sin tidlige stillingstagen til Hitler.
Elskoven skaber ingen love, den bryder dem alle
Livsprojektet
Selv mente Undset, at OLAV AUDUNSSØN var det bedste værk, hun havde skrevet, og kaldte det sit livsprojekt. Og det på flere måder. Ikke blot, fordi romanen havde levet i hendes sind, siden hun var en lille pige, men også fordi hun i den med fuld modenhed og konsekvens fik udfoldet den kristendom, som fyldte hele hendes liv, siden hun i 1924 konverterede til den katolske tro.
I romanen møder vi manden, der gennem hele sit liv på trods af skam og skyldfølelse, gennem tvivl og fortvivlelse, trods og afmagt, kæmper for og især med at bevare sin kristne tro. Han er en mand i middelalderen, men han er også en mand i et religionsskifte med helt aktuelle paralleller til den globaliserede og multireligiøse tid, vi selv lever i.
Gennem store følelser og sansende beskrivelser skildrer Undset gennem sit forfatterskab altså store emner som kærlighed, skæbne og frihed – emner, som vi altid har og altid vil kunne spejle os i.
Hun lader desuden læseren møde komplekse karakterer, som vi, selv den dag i dag, har brug for at kunne spejle os i og se livet igennem.
For noget af det, som Undset mestrer til det yderste, er at blive hos sine karakterer – både i lykken og sorgen, i skylden og i døden. Det er helstøbte karakterer, der både er stolte, nedrige, kærlighedssultne, ærekære og ødelagte, men som også altid rejser sig igen.
