Spørgsmål og svar om mikrobiomet

Hvordan påvirker mikrobiomet vores sundhed? I dette uddrag fra PROFESSORENS VEJVISER TIL SUNDHED INDEFRA besvarer professor Oluf Borbye Pedersen nogle af de spørgsmål, han oftest møder om kroppens indre økosystem.

Af Redaktionen / 06-08-2026

 

Milliarder af mikroorganismer lever i og på kroppen. Tilsammen udgør de mikrobiomet, som har stor betydning for vores immunforsvar, energi, humør og levetid. Men hvordan holder vi det sundt gennem hele livet? Det skriver Oluf Borbye Pederen og Mette Mølbak i bogen PROFESSORENS VEJVISER TIL SUNDHED INDEFRA. 

I bogen svarer professor Oluf Borbye Pedersen på 60 spørgsmål, han ofte får om mikrobiomet. Her kan du læse et udvalg af spørgsmål og svar:

Hvad er mikrobiomets største fjende?

– Det ved jeg ikke, men der er meget, som modarbejder et sundhedsfremmende mikrobiom, inklusive antibiotika, pesticider, PFAS og især slik, fastfood og anden ultraforarbejdet mad.

LÆS OGSÅ: Opskrift på bedesalat, der giver mavero

Ændrer vinterbadning tarmmikrobiomet? 

Er tarmskylning (colonterapi) godt eller dårligt for tarmmikrobiomet? 

– Videnskabeligt set er der ikke noget belæg for, at tarmskylning er gavnligt.

LÆS OGSÅ: Opskrift på professorens grønne grød

Hvordan påvirker kejsersnit, amning og modermælkserstatning babyens mikrobiom? 

– Børn, der bliver født ved kejsersnit, udsættes ikke for morens mikroorganismer i vagina og tarm. Det er er en biologisk arv, som barnet ikke får andel i. Kejsersnitbørn har ofte færre gavnlige bakterier som Bifidobacterium og Bacteroides, der er vigtige for at nedbryde næringsstoffer og udvikle immunkompetencen, og som for en stor dels vedkommende sidder i tarmvæggen. I stedet koloniseres deres tarme oftere af bakterier, der findes i hospitalsmiljøet eller på forældrenes hud og i deres spyt. Nogle af disse bakterier er ikke just sundhedsfremmende og kan påvirke barnets stofskifte og immunforsvar.

I løbet af barndommen udviskes forskellene i tarmmikrobiomets sammensætning og funktion. Men den naturlige udvikling af blandt andet immunsystemet i tarmvæggen har været forstyrret i de første leveår hos for tidligt fødte, kejsersnitbørn eller børn, der ikke har fået modermælk. 

Følgerne ses hos nogle af dem senere i livet med øget risiko for udvikling af for eksempel allergiske eller autoimmune sygdomme. Et forskningsområde, som er i sin vorden. Der er igangsat undersøgelser af, om tilførsel af små mængder afføring eller vaginalsekret fra moren er i stand til at etablere et normalt tarmmikrobiom hos spædbørn født ved kejsersnit. Resultaterne fra sådanne forsøg vil formentligt først foreligge om nogle år. 

Det er vigtigt at amme sit barn, hvis man har mulighed for det, fordi modermælken foruden næringsstoffer indeholder forskellige gavnlige bakterier og svampe, der etablerer sig i tarmen, hvad enten barnet er født naturligt eller ved kejsersnit. Ammede børn har et tarmmikrobiom, der er domineret af bakterieslægterne Bifidobacterium og Lactobacillus, som nedbryder humane mælkeoligosakkarider (HMO’er), der findes i store mængder i modermælk, og omdanner dem til energi til barnet. Der findes flere forskellige typer modermælkserstatninger, og de typer, der indeholder HMO’er, er at 
foretrække. Tal med sundhedsplejersken.

LÆS OGSÅ: Sundere skærmvaner

Er man ’lost’, hvis man ikke er blevet ammet som baby?

– Nej, slet ikke! Men hvis man både er født ved kejsersnit og ikke er blevet ammet, er der en let øget risiko for at udvikle en eller flere sygdomme senere i livet, for eksempel astma.

Er tarmmikrobiomet sundere hos veganere og vegetarer end hos altspisende? 

LÆS OGSÅ: Tab dig med kål

Er kaffe sundt eller usundt for tarmmikrobiomet? 

– Kaffe øger diversiteten af tarmmikrobiomet, og en høj diversitet anses for at være sundt. Men glem ikke, at kaffe indeholder akrylamid i lav koncentration. Større mængder af stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Derfor – alt med måde. Hvis du vil have kaffe, så drik måske et par kopper inden klokken 14. Det sidste for at undgå søvnproblemer.

Kan man styrke sit tarmmikrobiom gennem motion? 

– Ja. Flere undersøgelser tyder på, at fysisk aktive har et mere mangfoldigt og funktionelt kompetent tarmmikrobiom end mennesker, der ikke dyrker regelmæssig motion. Det gælder et tarmmikrobiom, der er koblet til bedre fordøjelse, stofskifte, immunforsvar og kognitive funktioner.

Hvilken indvirkning har søvn på vores mikrobiom? 

– En god nattesøvn er med til at stabilisere et mangfoldigt og robust tarmmikrobiom, hvorimod for lidt søvn, skifteholdsarbejde og jetlag skaber dysbiose og tab af mikrobiomdiversitet.

Hvordan påvirker kronisk stress tarmmikrobiomet? 

– Langvarig psykisk stress påvirker tarmmikrobiomet negativt gennem den såkaldte tarm-hjerne-akse. Det fremkalder betydelige forstyrrelser i tarmmikrobiomets normale funktioner i forhold til immunforsvar, stofskifte og hjernebiologi.

LÆS OGSÅ: Vægttab i overgangsalderen

Er faste godt for tarmmikrobiomet?  

– Ja, personligt praktiserer jeg 12 timers faste i døgnet fra klokken 19 (efter aftensmad) til klokken 7 (før morgenmad). Både tarmmikrobiomets og især leverens stofskiftemaskineri har brug for 12 timers pause. For at komme ind i den rytme er det en god ide at børste tænder lige efter aftensmaden for at mindske fristelsen til at snacke, inden du går i seng. Andre springer morgenmaden over og spiser først efter frokosttid og siden alle døgnets måltider i løbet af otte timer. Det kan man selvfølgelig gøre, men en del af dem, der praktiserer det, går ’energikold’ i løbet af formiddagen og har svært ved at 
koncentrere sig.