Årets julebøger for børn og juleelskere

Julegaver, pebernødder, juletræ og nissekager. Julen står for døren og supermarkeder har allerede pyntet op med guirlander og lagt marcipansnebolde i kræmmerhuse, men er du klar?

Er du klar til, at det igen går løs med juleståhej og flæskesteg? Tag en pause fra gaveræs og december-stress og nyd et juleeventyr med børnene. Vi har samlet de bedste julehistorier, hele familien kan nyde med en julekage eller lige inden sengetid. God jul fra os!

 

 

Alle klassikerne samlet i én julebog

Få alle børnebogsklassikerne i én bog: ALLE TIDERS BØGER VI LÆSER TIL JUL. Vi skal på eventyr med Peter fra PETERS JUL, DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE, VITELLO, CIRKELINE og mange flere. Bogen indeholder både gode historier, rim og remser, fantastiske illustrationer og forord af Bjarne Reuter – alt hvad man behøver for en magisk jul!

Til børn fra 3 år.

 

 

J. K. Rowling er tilbage med nyt fiktionsunivers

Måske er det i forvejen en tradition at læse Harry Potter ved juletid, men nu er der endelig nyt fra J. K. Rowling. I JULEGRISEN møder vi Jack og krammegrisen Lille Gis, der følger hinanden i tykt og tyndt indtil juleaften, hvor Lille Gis bliver væk. JULEGRISEN er en stærk fortælling om venskab og kan læses hele året – ikke kun til jul. 

Til børn fra 7 år.

 

 

 

En historie til (næsten) hver dag i december

Tæl ned til juleaften med en historie hver dag frem til jul. Vi starter d. 1. december. Brug kalenderhistorierne som en rolig start på morgenen eller en god afslutning på dagen for dig og dit barn. I år kan I læse den nye OTTO HOLDER JULaf Lars Daneskov eller I kan genlæse en gammel kending, VITELLO – 24 JULEHISTORIERellerVILLADS FRA VALBY HOLDER JUL.

OTTO HOLDER JUL er et musthave for alle Otto-fans og vil skabe glæde og grin i moderne småbørnsfamilier med sine genkendelige temaer om gaver og gavmildhed, travlhed og stress, tålmodighed og hemmeligheder, og med decemberhygge - både med forældre og bedsteforældre og med vennerne i børnehaven. 

VITELLO – 24 JULEHISTORIER står julen for døren. Det er der heldigvis osse meget andet der gør. En julekalender med 24 chokolader i. Snemænd. Pakkeleg. Juletræer. Drillenisser. Santa Lucia. En mormor med…

VILLADS FRA VALBY HOLDER JUL kan du bl.a. høre om nissefælder og tandfeer, forsvundne nintendoer, krokodiller i kloakken, kravlenisser og juleklip. Om at blive væk i juletivoli – og om den helt særlige kriblende fornemmelse i maven, som julen altid giver.

Til børn fra 5 år.

 

 

 

Kom i julestemning med Astrid Lindgren

Tag med tilbage i tiden til dengang Astrid Lindgren var en lille pige i Småland i EN JUL I SMÅLAND FOR LÆNGE SIDEN. Tilbage til hendes juletraditioner og personlige fortælling om, hvordan hun dengang tog med sin far i skoven for at fælde juletræ og forvandlede deres hus til et magisk julegilde. Om ventetid og venskab og mange andre juletemaer i bedste Lindgren-stil.

Til børn fra 4 år.

 

 

Magi på juleaften

Det er juleaften hos Alma. Juletræet er pyntet, gaverne ligger klar og maden er i ovnen. Men Almas far er ikke kommet hjem. Han er skipper på en fiskerbåd, og ude på havet trækker det op til storm. Heldigvis er der en, der hører, at Alma har brug for hjælp. ALMA OG JULEENGLEN er en fortryllende julehistorie af Lucinda Riley med illustrationer af Jane Ray. 

Til børn fra 4-8 år.

 

 

Juleeventyr med Bjarne Reuter

HISTORIEN OM NISSEN skal Vida og hendes bror besøge deres farfar, som bor i en stor skov. Da sneen begynder at falde, er det heldigt, at farfaren har en kane, men ikke så heldigt, da Vida falder ud af kanen. Mens hun går rundt i skoven, møder hun en nisse, som har brug for hendes hjælp. Og så tager de sammen på tur. Bedste Bjarne Reuter-stil med smukke illustrationer af Ursula Seeberg. 

Til børn fra 5 år.

 

 

God jul med Cirkeline

Skal I bruge en enkel, kort decemberfortælling om julens forberedelser og glæder for de yngste, er GOD JUL CIRKELINE den perfekte bog til en hyggelig stund. Bogen er tegnet og fortalt af Hanne Hastrup og vækker dejlige minder om den gode gamle Cirkeline og julens traditioner. 

Til børn fra 0 år.

Lydbøger til børn
Mest for børn

13-10-2021

Efterårslydbøger til børnene

Alle tiders bøger
Mest for børn

28-08-2020

Forlagschefen: ”Børnelitteratur er det grundlag, vi alle sammen føler, vi er vokset ud af”

Nogle af vores største læseoplevelser har fulgt os fra barnsben, og barndommens litterære helte er stadig dem, der hives frem, når vi skal læse højt for børn og børnebørn. En stribe klassikere er flyttet sammen i antologien ALLE TIDERS BØGER VI LÆSER SAMMEN, og Gyldendals forlagschef for børnelitteratur giver her sit bud på, hvorfor børnelitteratur er den bagage, vi alle sammen gerne vil bære videre.