Villads fra Valby holder jul

Lytteprøve

Har du nogensinde tænkt over, om nisser findes i virkeligheden? Og hvis de findes – tror du så, man kan få dem at se? Det er netop den slags ting Villads fra Valby tænker rigtigt meget over denne jul, hvor han både har en rokketand og er rykket op i 1.V.

I bogen kan du bl.a. høre om nissefælder og tandfeer, forsvundne nintendoer, krokodiller i kloakken, kravlenisser og juleklip. Om at blive væk i juletivoli – og om den helt særlige kriblende fornemmelse i maven, som julen altid giver.

Bogen indeholder 25 kapitler – et til hverdag i julemåneden samt et til den 25. december, ”som mest er med, fordi det er så kedeligt, at alt det sjove slutter den 24. december”.

Pressen skriver:

»En fremragende litterær julekalender … En god bog med en god historie.«
****  KultuNaut.dk

»Har man været glad for Vitello og Emil bliver man det også for Villads … Der er mange sjove episoder i denne charmerende højtlæsnings bog, hvor familierne nok kan genkende lidt fra deres egen hverdag omkring julen.«
– Else Lerche, Lektør 

»Villads fra Valby holder jul er et godt eksempel på, […] hvordan julekalendere kan få selv det mest morgen-søvnige barn ud af sengen for at åbne dagens låge eller høre historie hver eneste dag … Anbefales som kalendergave eller adventsgave for barnlige sjæle.«
– Inger Jerichay, Bogmagasinet

»I Villads fra Valby holder jul er der sjov, spas og hverdagshistorier fra december, når de er bedst […] Bogen er super fin til højtlæsning både hjemme og i indskolingen.«
–  Dittedalsgaard_hansen

  • Antal sider154
  • Højde247 mm
  • Bredde173 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt512 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763826334
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.10.2012
  • OmslagsgrafikerDina Gellert

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre