Drøm dig væk i en smuk historie om et venskab, der overlever årtier mod alle odds

Veninder! Det er dem, der følger os i tykt og tyndt. Det er dem, der elsker os, præcis som vi er. Det er dem, vi kan få mavekramper af grin sammen med, men også dem, der griber os, når vi falder. De uundværlige venindeskaber, der bærer os gennem verden, hylder Kristin Hannah i sin vidunderlige bog Firefly Lane, som Netflix-serien med Katherine Heigl af samme navn er baseret på. Læs eller lyt bogen, og send alle dine veninder al den kærlighed, de fortjener.

Af Henrik Schütt / 25-08-2021

 Foto: NetflixEr du en af de heldige, der har en ægte hjerteveninde? En, du kan fortælle alt uden frygt for at blive misforstået eller dømt? En, der har kendt dig som barn, delt dine teenagekampe og stadig er der nu, hvor du er en voksen kvinde med et fuldtidsjob og kedelige voksenproblemer. Så er du heldig, og så vil du elske Kristin Hannahs vidunderlige roman FIREFLY LANE.

Vi befinder os i sommeren 1973. Da sommeren synger på sidste vers, møder Kate Mularkey og Tully Hart hinanden. To piger, der vitterligt ikke kunne være mere forskellige – både uden på og inden i. Alligevel udvikler der sig et unikt og stærkt venskab mellem dem, og snart er de to uadskillelige.

 Foto: NetflixDe bliver hinandens livsvidner gennem seksuelle krænkelser, omsorgssvigt og de svære livsvalg, der skal tages i teenageårene. De næste tre årtier er de hinandens faste holdepunkt i tilværelsen. Sammen kan de klare alt. Alligevel sættes det ubrydelige venskab på en skæbnesvanger prøve, da én fatal beslutning river dem fra hinanden og sætter både deres mod og venskab på en umulig prøve.

Senere er romanen blevet filmatiseret af Netflix, hvor den kan ses som tv-serie. MEN … snyd ikke dig selv for at læse bogen. For som det altid er tilfældet, når en bog filmatiseres, så kommer alle de små vidunderlige detaljer bare ikke med op på det store lærred.

OM FORFATTEREN

Kristin Hannah (f. 1960) er en prisbelønnet forfatter, der har udgivet flere end tyve romaner. Hun fik sit store internationale gennembrud med NATTERGALEN (2016), der ved udgivelsen tog verden med storm og var på de amerikanske bestsellerlister i over 100 uger. Da Netflix havde premiere på tv-serien FIREFLY LANE, var den at finde blandt tjenestens ti mest populære tv-serier.

Firefly Lane

Firefly Lane

Sommeren 1973 er ved at gå på hæld, da Kate Mularkey og Tully Hart møder hinanden. På overfladen er de hinandens modsætninger, men et stærkt venskab vokser frem, og snart er de to uadskillelige.

De næste tre årtier er de hinandens faste holdepunkt i tilværelsen. Sammen kan de klare alt. Men bedst som de tror, at de har været det hele igennem, river én fatal beslutning dem fra hinanden og sætter både deres mod og venskab på en umulig prøve.

Firefly Lane er en rørende hyldest til venskabets ubrydelige bånd. En fortælling om løfter og troskab, om hemmeligheder og forræderi og om den ene person, der altid kender ens dybeste hemmeligheder og inderste ønsker.

Firefly Lane er blevet filmatiseret af Netflix, hvor den kan ses som tv-serie.

Pressen skriver: 

»Fantastisk medrivende og storslået fortælling om et livslangt venskab, svigt og kærlighed.«
- Lektørudtalelse 

»Oplagt læsning til liggestolen.«
- Ude og Hjemme

»Kristin Hannah har skrevet nok den bedste bog om venskab, jeg til dags dato har læst ... Firefly Lane er fantastisk.«
- Bogblogger.dk

Interview

02-07-2021

Kristin Hannah om den perfekte skrivedag

Kristin Hannah er aktuel med FIREFLY LANE og elsker at skrive, fordi det frigør noget i hende.
Interview

04-05-2021

Frida Skybäck: ”Denne bog står mit hjerte ekstra nært”