34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Mediter dig til kontakt med krop og natur

Luk øjnene. Træk vejret dybt ind. Slip dine tanker. Ånd langsomt ud. Det kræver ikke det helt store indgreb at gøre meditation til en del af din hverdag. Meditation kan dyrkes som et fast ritual, men det kan også være bare et øjebliks ro i en ellers hektisk dag. Ligegyldigt hvad du har tid til, kan meditation bidrage til afstresning, mindfulness og bedre kontakt til kroppen og dig selv. Ved at læse bøger om meditation kan du finde vejledning og inspiration – om du er nybegynder eller øvet. Bøger om meditation Flere kender måske Jesper Westmark fra Tv-programmet Alene i vildmarken, hvor han levede 30 dage isoleret i den norske vildmark.  I sin nyeste bog VI ER MAGISKE sætter han fokus på meditationen som et terapeutisk værktøj, der kan hjælpe med at gøre dig fri af fastlåste negative mønstre og finde det sted i dig selv, hvor kærlighedens kraft hersker, og hvor taknemmeligheden over for livet fylder os. 

Mange bærer på indre uro og reagerer på en stressende og hektisk hverdag. Ved at meditere kan vi lære at acceptere, at vi er, som vi skal være, ved at møde os selv og opløse vores traumer. I VI ER MAGISKE deler Jesper Westmark ud af sin store viden og erfaring som shaman, meditationsmentor og traumeterapeut. Bogen er perfekt til dig, der ønsker at bruge meditationen til at forstå dig selv, komme i bedre kontakt med naturen og heale traumer.

Det en inspiration til at turde se endnu mere af, hvem vi er som mennesker, og vække den kærlighed, vi allerede er 

Forskning viser, at det giver bedre helbred og større livsglæde at meditere. Der er nemlig mange fordele ved meditation. Det er både en vej til mindfulness og en metode til at få bedre fokus. Derudover er det en effektiv og givende måde at føle sig mere knyttet til sine omgivelser på.  Jesper Westmark siger endda, at den enkleste – og vigtigste – form for meditation er bare at opleve naturen, som den allerede er, uden at ville noget med den. 

Traditionelt forstås meditation som en form for åndelig fordybelse, der er en central del af mange spirituelle traditioner og praktiseres af både buddhister, hinduer, jainer, sikher og kristne. I den indiske yogafilosofi ses meditation som den reneste form for yoga og en måde til at opnå selvindsigt og oplysning. I Danmark har flere med tiden rykket sig væk fra den mere religiøse forståelse af meditation, og mange danskere bruger nu meditationen som et redskab til at afstresse og få tankerne til at falde til ro.
For meditation handler i sin kerne om at være til stede i nuet. Når du mediterer, kan du give slip på tankemylderet og hvile i dig selv. Der er flere måder at meditere på, og forskellige forståelser af hvad meditation er og kan bidrage til. Derfor kan meditation for nybegyndere føles overvældende, og måske har du brug for inspiration til, hvad meditation skal betyde for dig. Her er bøger om meditation en fantastisk måde at blive introduceret til ny viden og udfordre dig selv. 

Hvis du mangler afklaring til, Foto af Jesper Westmark  hvad det egentlig vil sige at leve i nuet, kan du læse Eckhart Tolles klassiker NUETS KRAFT. Her kan du lære ikke at dvæle ved fortiden eller vente på fremtiden men i stedet være fuldkommen nærværende. For ifølge Eckhart Tolle er det at leve i nuet den sandeste vej til et lykkeligt og oplyst liv.  På din vej kan du så også med rette læse MEDITATION FOR BEGYNDERE af Jack Kornfield. Bogen er perfekt til dig, der har brug for en enkel og seriøs indføring i, hvordan man mediterer. Du bliver guidet gennem seks meditationer, der fokuserer på åndedrættet, sansning af kroppen, følelser og emotioner, observation af tanker, tilgivelse og kærlig imødekommenhed. Det er en essentiel grundbog i meditation, når du gerne vil i gang.

Er du interesseret i meditationens rødder i de forskellige religioner, og ønsker du at lære mere om de indiske og tibetanske munkes meditationspraksisser? Så kan du læse FORELSKET I VERDEN, om meditationsmesteren Yongey Mingyur Rinpoches år som tiggermunk. Eller TÆNK SOM EN MUNK, der opfordrer dig til at bruge munkenes visdom til at finde sindsro i en kaotisk verden. Du kan også læse den medrivende fortælling INDRE FORVANDLING om den verdenskendte mystiker og meditationslærer Sadhgurus rejse fra ung vovehals til et liv med sindsro og nærvær. INDRE FORVANDLING er en kærlig invitation til at leve vores bedste liv og fremlægger samtidig et gennemprøvet program for personlig transformation, som trækker på læren fra yogaens mestre.

En lignende transformation oplevede Niels Lyngsø, da han satte sig for at gennemføre meditationsverdenens svar på en ironman: Et tidages kursus med ti timers meditation om dagen – i absolut tavshed og uden kontakt med omverdenen. Hans bog TI DAGES STILHED er den personlige beretning, om hvordan det intensive meditationsretreat rykkede ved både hans selv- og verdensopfattelse, og bogen giver et indblik i, hvordan vi med daglig meditation kan omforme vores hjerne.

Måske er du mere interesseret i at få velvære i din kop? Michelle S. Fondins CHAKRAHEALING lærer dig om kroppens syv vigtigste energicentre og præsenterer dig for meditationer, yogastillinger og øvelser, der lærer dig at arbejde med kroppens subtile energisystem. Vil du vide mere om energi-healing, kan du så læse KODERNE TIL DIN ENERGI, der slår bro mellem videnskab og spiritualitet og guider dig til enkle og praktiske helbredelsesmetoder. Ifølge forfatter og coach Ellen Meredith består vi i vores essens af energi, og lige under bevidsthedens overflade kommunikerer kroppen, sindet og sjælen med energisignaler. I sin bog KROPPENS SPROG skriver hun om energidialog – en proces til at aktivere vores selvhelbredende kraft gennem meditationer og visualiseringer, som alle kan lære.

Selvom der er meget viden at hente om meditation, behøver du altså ikke føle dig overvældet. Det handler om at finde den form for meditation, der passer dig og dine behov, og der er ikke en forkert måde at gå til det på, så længe du er åbensindet, nysgerrig og tålmodig. 

God fornøjelse – og god læselyst. 

Bøger om meditation

Billede af forfatter Jesper Westmark
Interview

"Du ER allerede kærlighed"

19-04-2022

De fem bøger NATUREN PÅ RECEPT, GÅ-BOGEN, IND I SKOVEN, MIN NATURBOG OG NATURTERAPI
Anbefalinger

Tag med ud i naturen

16-11-2021