10 bøger om kærlighed i forskellige former
Kærlighed eksisterer i et utal af farver og faconer, og omfavner mennesker på tværs af kønsidentiteter og seksuelle orienteringer. Derfor finder du her vores anbefalinger til de mest hjertevarme, hede og humoristiske historier med queer karakterer, perfekte til din næste læseoplevelse.
Af Charlotte Dissing Siegfredsen /opdateret 20-01-2025

Hemmelig forelskelse
Laura Kay skriver vidunderlige bøger om queer-kærlighed. I SMÅ HEMMELIGHEDER følger man Natasha, der har succes som psykolog, men ikke så meget styr på kærligheden. Hun bor stadig sammen med sin ekskæreste, og hendes kaotiske kærlighedsliv består af tvivlsomme dates og onenightstands.
Men da den forførende, gådefulde Margot dukker op, ændrer alt sig, og Natasha bliver tvunget til at se sig selv og sin største frygt i øjnene.
Som forfatterens tidligere bøger: VORES VILDE ÅR og BREAKUP er dette endnu en skarp romantisk komedie, fyldt med queer repræsentation. Gennem sit livlige sprog og humoristiske dialoger fortælles en underholdende historie om at finde sin plads i verden, og gå efter det man ønsker sig.
LÆS OGSÅ: Pride: Stærke LGBTQ+-bøger til din læseliste
Efter kærestesorger kommer…
Kærlighed og kage-kamp
Klar til kærlighed?
PR-parforhold
Heltemod og høje mure
Romantiske partnere – uanset køn – er ikke andet end distraktioner og problemer. Det er Danikas holdning. For at nå sine mål om en succesfuld akademisk karriere har hun lagt romantikken på hylden til fordel for et tilfredsstillende onenightstand i ny og næ. Lige indtil universitets sikkerhedsvagt, Zaf, redder Dani fra en brandøvelse og en video af situationen går viralt. Internettet er helt vilde med dem, så Zaf rekrutterer Dani til at spille med på at være kærester, så de kan trække omtale til hans sportsvelgørenhed for børn. Men Zaf er fast besluttet på at pille muren om Dani hjerte ned. FAT DET, DANI BROWN er fyldt med kærlighed og massevis af humor.
En chance til
Hvert sit hold?
For fire år siden mistede Jamie sin bedste ven fra den ene dag til næste. Han har aldrig kunnet forstå hvad der gik galt. For Wes er historien en anden. Han trak sig fra venskabet i skam efter at have presset Jamie til et væddemål der overskred grænserne for deres venskab. Fire år senere melder de sig begge som trænere på en seks ugers hockeycamp, og deres venskab genopstår, præcist som det var. Men er der måske mere end venskabelige følelser på spil mellem dem? HAM er første bog i serien om Jamie og Wes, der handler om venskab, blomstrende forelskelse og om at opdage helt nye sider fa sig selv.
Hvis du forelsker dig i Jamie og Wes kan du fortsætte med at følge dem gennem deres liv i den efterfølgende roman, OS, og novelle, EPISK.
LÆS OGSÅ: Den ultimative guide til Elle Kennedys saftige sportsromancer