Læseprøve
Lytteprøve

Dette store værk fremlægger hele historien om den militære gren af det nazistiske korps SS, Waffen SS – før, under og efter 2. Verdenskrig. Det er blevet til på baggrund af materiale indsamlet i mere end 20 arkiver i 16 lande.

Waffen SS udviklede sig i sin levetid fra at være en lille livgarde, som stod til Hitlers rådighed, til en massehær, som omkring en million soldater passerede igennem.

Og mens Waffen SS frem til krigsudbruddet var indrettet på strenge racemæssige krav og benhård ideologisk skoling i en nazistisk krigerorden, udviklede organisationen sig under 2. verdenskrig til det 20. århundredes måske mest multietniske hær. Og det er et af den moderne militærhistories mest forbløffende paradokser, skriver de tre forfattere bag Waffen SS.

Bogens hovedspor følger for det første Waffen SS fra SS-toppens synsvinkel med fokus på de langsigtede planer for organisationen.

Et andet spor viser gennem blandt andet breve og dagbøger den enkelte soldats oplevelser i den sorte uniform på kasernen, slagmarken og bag fronten.

Et tredje spor undersøger sammenhængen i det, som begyndte med idéen om en ultra-nazistisk elitehær, men som endte som en transnational smeltedigel med deltagelse af over 30 forskellige etniske og religiøse grupper, hvortil mange blev tvangsudskrevet, som krigen skred frem.

Endelig fortæller et fjerde spor om omfanget af de forbrydelser og ugerninger, som Waffen SS udførte eller deltog i. Waffen SS deltog i Holocaust, i den brutale partisanbekæmpelse på Balkan og var i øvrigt aktiv på stort set alle fronter i Europa.

  • Antal sider784
  • ISBN9788702197341
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.01.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre