Mikkel Boris, en gennemsnitlig internetbruger og millennial, undersøger her, hvorfor internettet ikke er så fedt, som det var engang.
Han erindrer en fjern fortid, der gik med at spille Mujaffa i skolens edb-lokaler, chatte med piger fra parallelklassen på MSN og slå sine venner ihjel på netcaféens natarrangementer. Som teenager åbenbarede internettet sig for ham som et omnipotent redskab, der satte ham i forbindelse med mennesker over hele kloden og gav ham adgang til alverdens kultur.
Men pludselig begyndte internettet at forstyrre ham. Langsomt mistede han evnen til at fordybe sig. Og i dag sidder han tilbage, med zoom-fatigue og seneskedehindebetændelse og spilder sin tid på nogle platforme, der udnytter deres monopol til at stopfodre os med kommercielt junk, designet til at fastholde vores opmærksomhed og tjene penge til en gruppe aktionærer et sted i Californien.
Dem, der stadig læser bøger, får her et rasende rant om distraherende notifikationer, tabt koncentrationsevne og det selvhad, der følger, når man scroller uden egentlig at have lyst. Bogen er en personlig fortælling om internettets storhed og fald – om at blive forført og siden forrådt af en teknologi, der er sivet ind i alle sprækker af vores liv.
