Veronica Henry: "Jeg havde det så sjovt med at skabe Nightingale Books"

Når Veronica Henry spørger sig selv, hvor hun er mest glad, er svaret i en boghandel. Hun har haft et nært forhold til boghandlere siden hun var helt lille og har altid drømt om drive en boghandel. Med HJERTETS BOGHANDEL har hun skrevet sin helt egen kærlighedserklæring til bøgernes verden og hele verdens boghandlere. 

Af Henrik Schütt

 

Veronica Henry har med HJERTETS BOGHANDEL skrevet den perfekte bog til alle, der nogensinde har ønsket at drive en boghandel. Romanen er en charmerende og hjertevarm fortælling om en boghandel og dets herlige stamkunder i en idyllisk engelsk landsby.

Hvordan kom du på ideen til bogen?

Jeg prøver altid at lade handlingen i mine bøger foregå et sted, jeg selv gerne vil opholde mig. Derfor spurgte jeg mig selv ’hvor føler du dig mest glad?’ OM FORFATTEREN Veronica Henry er født i det sydvestlige England, hvor hun stadig bor med sin familie. Hun er en af Englands mest elskede feelgoodforfattere og har tidligere vundet den prestigefyldte pris Romantic Novel of the Year. I sine hjertevarme romaner forener hun engelsk landsbyidyl med charmerende personer, det er næsten umuligt ikke at holde af. Hun elsker livet ved kysten og føler sig mest lykkelig, når solen skinner, familien er samlet, og hun kan nyde havudsigten fra sine vinduer. Og svaret var i en boghandel! Jeg har elsket dem lige siden min far plejede at tage mig til boghandlen hver uge. Her brugte jeg alle mine lommepenge på at tilføje flere bøger til min samling. Jeg har desuden arbejdet i 2 boghandlere, hvoraf en af dem var den berømte Foyles på Charing Cross Road i London. Så jeg var godt bekendt med, hvordan en boghandel skulle drives. Jeg drømte om min perfekte boghandel i Cotswolds, og dermed blev Nightingale Books født!

Hvad er det ved boghandlere, der er så specielt for dig?

De er et sted for undren og muligheder. Hver bog er en dør ind i en anden verden, og man ved aldrig, hvilken dør man åbner i næste bog. At bruge en time på at vandre rundt på hylderne, vælge to eller tre nye bøger, er min idé om at være i himlen. Og en rigtig god boghandel vil overraske dig med dens udvalg. Jeg elsker at prøve noget nyt, såvel som at vende tilbage til yndlingsforfattere. Og jeg elsker også madlavningsbøger - dem kan simpelthen ikke have for mange af!

Hver bog er en dør ind i en anden verden, og man ved aldrig, hvilken dør man åbner i næste bog.

Hvilke forfattere inspirerer dig?

Så mange! Jeg har en anden forfatter til hvert humør. Jeg elsker Douglas Kennedy - hans bøger er altid så originale, men tilfredsstillende. Daphne du Maurier er en ægte inspiration - dronningen af atmosfæriske beskrivelser og overraskende vendinger i historien. John Irving for hans humor og enestående evne til at observere. Agatha Christie for nostalgi og en god gåde. Og Dickens for medrivende fortællinger og mindeværdige karakterer.

I HJERTETS BOGHANDEL skal Emilia Nightingale starte sit liv på ny efter sin fars død - hvad er det ved en ny begyndelse i livet, der inspirerer dig til at skrive romaner?

En ny begyndelse vil altid teste en karakter og sætte dem ud på en anden vej, og de vil opdage ting om sig selv, som de måske aldrig ville have indset. Det er kedeligt at forblive den samme og ikke have nye oplevelser, og det er derfor meget tilfredsstillende at have det sjovt med karaktererne og stille dem udfordringer. Emilia lægger op til at gøre sin far stolt ved at kæmpe for at holde hans elskede boghandel åben. Selvfølgelig er der tidspunkter i bogen, hvor hun tror, hun kan miste Nightingale Books og svigte ham! Men hun tager risikoen, og derfor elsker jeg hende. Hun er en fighter, og hun elskede sin far højt, og hun ved, hvor vigtig boghandlen er for byen.

Hvorfor er HJERTETS BOGHANDEL den perfekte bog for alle bogelskere?

Mange mennesker, der elsker bøger, drømmer om at have deres egen boghandel, og derfor er dette et lille kig bag kulisserne for at vise, hvordan det kan være. Jeg havde det så sjovt med at skabe personalet, og kunderne, i Nightingale Books. De har alle deres kærlighed til at læse tilfælles, og de brænder alle for Nightingale Books - selvom nogle af dem måske har forskellige motiver. Jeg håber, at mine læsere vil blive forelsket i alle i byen og kampen for at holde boghandlen åben.

Hjertets boghandel

Hjertets boghandel

Nightingale Bøger er drømmen for enhver bogelsker: en lille, personlig boghandel med et vidunderligt fællesskab midt på hovedgaden i en idyllisk engelsk landsby. Men ejeren Emilia er tynget af sorg efter sin fars død og har svært ved at få enderne til at mødes i den lille boghandel. Snart ser hun ingen anden udvej end at sælge sit fars højtelskede livsværk. Men kan hun undvære de udsøgte boghylder, hun selv voksede op iblandt, og hvad med stamkunderne, der efterhånden er blevet som en lille familie for hende? Er der virkelig ingen anden udvej for Emilia end at bryde løftet til sin far om at holde boghandlen i live?

Hjertets boghandel er en hjertevarm verden af romantik, hemmeligheder og overraskende håb om en lykkelig slutning – ikke bare i boghandlens bøger. Det er en gribende og uforglemmelig historie om Emilia, boghandlens herlige stamkunder og ikke mindst de bøger, så mange af os elsker.

Interview

04-05-2021

Frida Skybäck: ”Denne bog står mit hjerte ekstra nært”

Quichotte af Salman Rushdie
Quiz

22-02-2021

Kan du finde rundt i Salman Rushdies labyrint af litteraturhistoriske referencer?

Salman Rushdies nye roman, QUICHOTTE, er netop udkommet på dansk. Og det kræver sin litteraturhistorie-ekspert og popkultur-fanatiker at fange hver eneste reference i bogen. Vi har samlet nogle af de bedste, så du kan få en forsmag på bogens intertekstuelle univers. Test din viden om litteraturens største klassikere her!