Hvad hittede i 10´erne?
10´erne var et årti med skelsættende begivenheder: Fortsat terror, klimakamp og massiv global digitalisering, bl.a. med iPad´ens fødsel i 2010. Herhjemme fik vi den første kvindelige statsminister, første astronaut i rummet og flere og flere Michelin-stjerner til danske restauranter. Men hvad skete der med børne- og ungdomsbøgerne i 10´erne? Vi har samlet 5 trends.
27-06-2021
1) Klima
Klimadebatten trådte ind i skønlitteraturen som begrebet ”Cli-Fi” – Climate Fiction. Cli-Fi er ganske enkelt skønlitteratur, der behandler klimakrisen og den globale opvarmning, og i 10´erne udkom meget Cli-Fi til børn og unge. Klimaet er en kompleks størrelse, og Cli-Fi-bøgerne kan formidle klimaudfordringerne i børnehøjde og på en måde, så det ikke bliver en skræmmekampagne.
Vitello redder verden og En som hedvig er begge billedbøger, der beskriver klodens udfordringer i et sprog, som børn kan forstå. Søren Jessens Ørkenfeber udforsker en tilsandet verden, hvor et enkelt firma har monopol på at sælge vand, og Fiskepigen er en gennemillustreret kortroman – også af Søren Jessen – som foregår i en verden hærget af voldsomme storme og oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Samme tema ses i Ida-Marie Rendtorffs fremtidsromaner om Kloden under vand.
I trilogien Den Rustne Verden af Adam O. er Danmark omdannet til en gigantisk losseplads, og befolkningen er blevet tvangsflyttet til andre lande.
2) Boglir
I et årti hvor vi så en kraftigt øget digitalisering, så vi også et øget fokus på bogens udformning. Det er der kommet mange smukke bøger ud af med udskæringer, guld, glimmer og al slags lir. I denne kategori kan nævnes flotte genudgivelser som f.eks. Mette Finderups moderniserede udgave af Walter Scotts Ivanhoe. Der kan også være tale om helt nye udgivelser med spændende detaljer som et afbidt hjørne på bogen Zam af Jesper Wung-Sung eller et udskåret hul i forsiden ved ninjaens øjne i Anders Matthesens Ternet Ninja. Årtiet har også budt på smukke billedbøger som Den fnuggede himmel-pop-trompet af Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichman og serien om Bette og Bjerg af Tina Sakura Bestle og Hanne Bartholin.3) Det visuelle
En fremtrædende tendens i 10´erne har været flere billeder og mindre tekst i bøgerne til de større børn. Trenden ses bl.a. i Kasper Hoffs successerie om Drengen der fik ting i hovedet, som er skør og fuld af illustrationer. Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøis tegneserier om Mira og Stine Stregens Myntes Dagbog fortæller med varme og humor om hverdag med venner og familie. Af oversatte serier i samme kategori kan nævnes Dagbogsserien Wimpy Kid af Jeff Kinney og Tom Gates-serien af Liz Pichon.Tendensen ses også i værker til den ældste målgruppe, eksempelvis billednovellerne Raftehegn, #Parisjetaime og Det vi har mistet samt i grahic novels som Liv på spil og Drengen med sølvhjelmen.
4) Gaming og sociale medier
I 10´erne blev det at spille computerspil, at ”game”, anerkendt som sport, og gaming som emne har været en stor trend i årtiets børne- og ungdomsbøger. Det mest kendte danske eksempel er Kasper Hoffs serie Gamerz, men også serien Go Gaming af Kit Rasmussen er med sit fokus på holdspillet CS:GO hurtigt blevet populære.Livet på sociale medier begyndte desuden at fylde mere og mere op igennem 10´erne, og dette afspejles naturligvis også i bøgerne, bl.a. i serien om Selfie Simon af Susanne Foldberg, De hemmelige youtubere af Maria Rørbæk og i ungdomsromanen Likehunter af Sara Ejersbo.
5) Diversitet
Plads til forskellighed har været en trend i 10´ernes bøger til børn og unge. Emner som køn, seksualitet, hudfarve og kroppe er populære, da verden har brug for børn (og voksne), som både kan give plads og også få lov til at tage plads uanset hvem de er, og hvordan de ser ud.Had mig, elsk mig af Thomas Lagermand Lundme, Hvad så hvis jeg er af Janni Olesen, Afstanden mellem dig og mig af Caroline Ørsum og Mormor & Mormor af Rebecca Bach-Lauritsen er alle bøger om kærlighed og køn. Lars Daneskovs Æggedreng og Karla Nor Holmbäcks Vores fantastisk forskellige familier har familiekonstellationer som omdrejningspunkt. Kristina Aamand skriver om kulturel identitet i Haram og Halal, og kroppen og ”normalitetsbegrebet” tages op i Den som alle ser af Gunvor Ganer Krejberg og Helt som de andre af Annie Bahnson.