Læs artiklen
Guide

Kålkomsammen, sci-fi-klitter og 3 andre ting, du bør opleve i Sydslesvig

Kålkomsammen, sci-fi-klitter og 3 andre ting, du bør opleve i Sydslesvig

De mange interessante mennesker, Kristian Ditlev Jensen taler med på sin færd rundt i den tidligere del af Danmark i sin nye bog, Sydslesvig  steder og mennesker  kan vi ikke love, at du kan møde. Men stederne kan du i hvert fald finde. Læs om 5 af dem her.

Kålfestival i Ditmarsken

»Der er noget at opleve hver eneste dag for kålelskeren på Ditmarscher Kohltage. Man kan for eksempel opleve en køkkenskole, hvor man – ’bi uns to huus’, altså bei uns zuhause, ’hos os derhjemme’ udtalt på dialekt – kan lære at lave kålretter. På markedspladsen i byen Marne kan man opleve smagninger af kål som tilbehør. Men der er også verdensmesterskab i kålhøvling for hold. Man kan nyde synet af de fire mand store hold, der går til kålet med en kæmpehøvl. Normalt er det kålbyen Marne selv, der vinder.

En anden stor oplevelse, man kan få i Marne, er et besøg hos familien Hinrichs, som bor på Hof Hinrichs i Schmedeswurth. Her kan man spise en god middag midt ude i kålmarkerne. Man køres standsmæssigt derud, hedder det i invitationen, ’på ladet af en vogn trukket efter en traktor’. Der er normalt plads til 25 ’kålgæster’, når ’kålregentinden’ Rieke Sachau går i gang. Menuen består af fire retter. Den første er en roulade af røget laks på en bund af frisk salat – for lige at starte – men heldigvis straks efterfulgt af en rødkålscremesuppe med croutoner. Hovedretten er frisisk lammefilet i en ’frakke af savojkål’ med en peber-balsamico-jus og diverse kålspecialiteter som tilbehør, dertil ’hertugindekartofler’. Desserten, en ’symfoni af kålpraliner i tre satser’ med mascarponeskum, runder dagen af. Ved den traditionsrige fotokonkurrence – med et slogan, der med fri hånd kunne oversættes til ’Se mig, er jeg ikke bare kååål’ – går det ud på at tage så skøre billeder som muligt, bare der er kål med. Årets vinder var et år en stor gruppe mennesker, der havde hatte, slips, forklæder, kjoler og veste på – det hele lavet af kålblade.

Kål er med andre ord noget, man tager alvorligt på de kanter.«

Kålfestival.
Sankelmark.

Sankelmark

»Jeg har kørt på kryds og tværs igennem hele Sydslevig. Besøgt alle byerne og set en masse små hjørner. Områderne øst for Flensborg er fantastiske, når man på en kølig efterårsaften kører med nedrullet rude ud mod Glücksburg og på de fine, snoede veje kan dufte æbletræerne i vinden. Når man ankommer ude ved slottet og kan sidde og se solen gå ned, imens ensomme cyklister og elskende på bænke nyder den sammen, hver for sig. Når man kører videre ud mod Kappeln for at ende i en knejpe, hvor man kan få en kop kaffe eller en øl – og sidde og se en form for lokalt liv, der har så lidt med Danmark at gøre, som sad man i München. Og alligevel melder tanken sig. Hver gang lige magisk, lige besnærende, lige æggende. Engang var alt dette Danmark. Engang kunne man kalde dette for dansk.

Syd for Flensborg standsede jeg min bil ved Sankelmark. Man får stadig et sug igennem maven, når man står der. Her blev det hele afgjort – i hvert fald for hver enkelt af de 53 danske mænd, der faldt her den 5. februar 1864. I alt faldt der hen ved 150 mænd ved slaget. Men der var op mod 500 sårede fra de mange bajonetter, geværkolbeslag og skud. Senere tog jeg kaffen på Historischer Krug i Oeversee. Herfra kan man praktisk taget kigge lige ud på slagmarken. Og ellers kan man gå rundt i de mange små stuer og kigge på den enorme samling af sort-hvid fotos, der dokumenterer slaget i 1864. Et besøg på toilettet kommer let til at vare 40 minutter – fordi man skal se det hele på vejen ud og på vejen ind igen.«

Sild

»Når toget rammer hovedstaden på Sild, byen Vesterland, ruller de flotte tyske vogne af, og så fortsætter weekend- og feriegæsterne ud i de elegante, stråtækte sommerhuse, som koster cirka det samme som husene gør på den danske side af grænsen – her er det bare i euro. Hvis man ikke tror det, kan man stille sig foran butiksvinduet hos Ralf Schultz Immobilien i Vesterland. Her er blandt andet udstillet en sag på et lækkert enderækkehus. Boligarealet er på 103 kvadratmeter, og det er dermed et ’ideelt domicil for op til to personer’ midt i Vesterland. Udbudsprisen er 998.000 euro. Eller det, der svarer til 7.456.091 danske kroner. Men så er det også med travertinsten i badeværelset.

Det dyre og fine og det lækre og det luksuriøse bliver indimellem faktisk bare til det fisefornemme på Sild. Men når et ultradyrt mærke som Hermès har valgt at anlægge en decideret flagship store – med stråtag! – i byen Kamp, nord for Vesterland, så siger det immervæk noget om klientellet på øen, og om dets økonomiske formåen. Det er ofte old money fra Hamburg, der holder ferie på Sild – folk er fuldpolstrede, og udbuddet af vinbarer og førsteklasses hoteller er derefter. Bor man i landsbyen Klangsbøl i Sydslesvig, har man hele syv michelin-restauranter inden for en radius af 50 kilometer. Og det er ene og alene, fordi den uhyre raffinerede restaurantscene på Sild ligger så tæt på kysten.

 Alle os andre, der måske ikke har så mange penge, er nu også mere end velkomne på Sild. Og man kan let få en dejlig dag til at gå ved at tage en busrundtur for en billig skilling fra stationen i Vesterland eller simpelthen slentre en tur rundt i Vesterland. Dels er der det provinsielle strøg og de mange butikker, restauranter og barer her, dels er der jo stadig naturen. For et par euro – det her er ikke Danmark, så man må betale for adgang – kommer man ud på den ufattelig smukke strand, der går på hele Silds vestkyst. Øen er faktisk én stor sandklit, og hvis man ikke forstår det her, kan man køre videre nordpå og se de store klitlandskaber, der giver mindelser om science fiction-film. Det er slående.«

Sild.
Kappel.

Sildefestival i Kappel

»Byen Kappel når man helt ude på den østligste side af Angel – den er sin helt egen tur værd, og man får en tydelig nordisk fornemmelse, et lille sus af Østersø, når man ser det store sildehegn, der stadig er installeret i havnen. En enorm anordning af træ poserer for talløse turister, som skyder løs mod det mærkelige arrangement midt ude i Slien. I fortiden blev det for alvor brugt til at fange sild med. Det gør det ikke mere, men byens tradition som fiskerby fejres hvert år med Kappelner Heringstage, altså Sildedagene.

Her er det store nummer under den folkelige fest, at der afholdes et såkaldt ’sildevæddemål’. Gæsterne skal forsøge at gætte, hvor mange kilo fisk der er i et net. Kan man gætte rigtigt – eller kommer man tættest på – kåres man til Kappels sildekonge eller sildedronning det år. Byen har en smuk gammel kirke midt i en romantisk bydel, der om sommeren er minder om et latinerkvarter med sine mange små restauranter, og der er også en hollandsk mølle. Knap så seværdig, men yderst praktisk, er klapbroen i byen – et af de steder, hvor man kan krydse den smalle fjord, der afgrænser Angel mod syd og mod Svans.«

Julemarked i Flensborg

»Julemarkedet i Flensborg har de sædvanlige boder med tingeltangel og ballade, som man kan smide sine penge efter – simpelthen fordi det faktisk er ret hyggeligt. Ind imellem er der også kvalitetsting som strik og andet. Men især er der ting, man kan fortære. En hel bod sælger kun chokolade-værktøj drysset med lakrids, så møtrikker og svensknøgler ser ud, som om de er angrebet af ægte rust. Andre steder kandiserer de en masse forskellige nødder. Man kan få ristede pølser – naturligvis en hel masse forskellige slags – og så kan man drikke.

Det sidste er et kapitel for sig, fordi Flensborg er en helt særlig by, når det kommer til alkohol. Ud over at have sin egen øl, der også findes i en særlig julevariant – eller rettere, vintervariant, for det er en Winterbock, der egentlig er en efterårsøltype, men stadig tung og sød som julebryg – så har byen en lang tradition for at stramme op på noget helt andet. I ét ord kan det siges: Schuss!

Flensborgs lange tradition for at importere og lave rom – og ganske stærk rom tilmed – er årsagen til, at der overalt i byen i december er skilte, der annoncerer, at man kan få både gløgg, øl og så en masse varme soft drinks som æble-juice, vinterte, kaffe eller kakao. Men altid med den tilføjelse på prisskiltet, at man for et nærmest ubetydeligt beløb kan få tilsat sit krus et ’skud’ – nemlig et skud stærk rom. Ofte er den helt oppe på 60 procent, sådan som mange danskere vil kende det fra for eksempel den Stroh-rom, de sætter til livs i alperne på deres skiferier. Med sådan et skud, eller måske to, bliver kaffen pludselig en helt anden og meget maritim sag. Og inden man har set sig om, er der fest i hele gaden. Selv på hverdage kan man i hele december måned se folk slingre ned ad Holm allerede klokken otte om aftenen, fordi de har fået et Schuss eller to for meget. Men det hører med, når man er i en by, der på alle leder og kanter er præget af skibsfart og drømme om langfart til Caribien – selv, eller måske rettere ikke mindst, i den mørkeste vinter.«

LINK: Køb Sydslesvig - steder og mennesker lige her.

Redaktionen anbefaler: