»Det særlige ved bogbranchen er alle de skjulte hierarkier, som findes«
Nina Lykke har skrevet en morsom og tankevækkende roman om fiasko, magt og position i bogbranchen, som vi her interviewer hende om.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 07-03-2024
Nina LykkeFødt 1965, og oprindeligt uddannet grafiker. Hun debuterede i 2010 og fik sit store gennembrud med sin tredje roman: NEJ, NEJ OG ATTER NEJ i 2018. Siden fulgte "lægeromanen" NÆSTE, der vandt Norges største litteraturpris, Brage-prisen.
Hvordan fik du idéen til, at bogen skulle foregå i bogbranchen, og hvad er det særlige ved denne litterære verden?
- Før jeg blev forfatter, arbejdede jeg i mange år som grafisk designer i kulturlivet. Da jeg begyndte på VI ER HER IKKE FOR AT HAVE DET MORSOMT, havde jeg derudover været forfatter i over ti år. Så jeg havde en masse erfaring og havde både selv oplevet og hørt mange historier, som jeg fik lyst til at bruge.
Det særlige ved bogbranchen er alle de skjulte hierarkier, som findes. Alt det, som ligger og gærer under overfladen i et miljø, hvor man bruger så meget af sig selv og sit liv (og det gælder ikke bare ”virkelighedsforfattere”, alle forfattere bruger jo sig selv) er utroligt inspirerende, både set udefra og når man befinder sig midt inde i det.
LÆS OGSÅ: INTERVIEW MED KIRSTINE REFFSTRUP
Hvordan opstod Knut som hovedkarakter, og hvordan udviklede han sig undervejs i dit arbejde med romanen?
- Ret tidligt i processen vidste jeg, at hovedpersonen skulle være en midaldrende mandlig forfatter, som havde oplevet et ”fald”. Efter at jeg selv har oplevet succes og har erfaret, hvad det gør ved ens sociale position, har jeg hele tiden tænkt: Men hvad så, hvis det går ad helvede til? Denne bog er et forsøg på at svare på det.
Har du som forfatter træk til fælles med Knut?
- Ja, det har jeg. Og jeg ville nok have reageret ligesom Knut, hvis jeg havde haft hans livsforløb.
Hvordan vil du beskrive Frank og M, og hvilken rolle spiller de i fortællingen?
- Frank er grafisk designer (haha) og Knuts nærmeste nabo og samtalepartner. M er Franks pakistanske elsker, og mens Frank og Knut lever ret frie liv, befinder M sig i en helt anden verden. Som homoseksuel pakistaner er nødt til at leve langt inde i skabet, for at hans liv ikke skal blive ødelagt.
Om bogenBogen følger den midaldrende forfatter Knut, hvis storhedstid er langt bag ham. Han længes efter at føle sig relevant, men sidder så meget fast i fortiden, at han ikke engang kan skabe noget nyt og selvbebrejdelser og misundelse fylder hans dage.
Da han bliver inviteret med på en litteraturfestival – på afbud – ser han det som en enestående chance for at genvinde sin litterære position. Men på festivalen skal han deltage i en paneldebat med en yngre kvinde, der i en roman, har anklaget Knut for et seksuelt overgreb mod hende.
Hvilke tanker har du om genren ”virkelighedslitteratur”?
- Jeg læser ret meget såkaldt ”virkelighedslitteratur”, men mere af nysgerrighed end for det rent litterære. Problemet er, at virkelighedslitteratur er mindst lige så fiktiv som den såkaldte fiktion. For det først: Hvem kan skrive hundrede procent sandt om sit liv? For det andet: Virkeligheden er så usammenhængende og absurd, at den, for at bogen skal kunne læses, må ordnes og systematiseres i en grad, så den færdige bog ender med at være mindst lige så fiktiv som såkaldt ”almindelig” fiktionslitteratur. Her er jeg helt enig med min hovedperson Knut.
Og så må jeg jo spørge, om der er personer eller hændelser i VI ER HER IKKE FOR AT HAVE DET MORSOMT, som er taget fra virkeligheden?
- Det meste er fra virkeligheden, men for at undgå at pege på enkeltpersoner, har jeg ændret tid og sted og andre genkendelsesfaktorer. Hvis man gør det, kan man nemlig i ”fiktionen” være meget ærligere end i ”virkelighedslitteraturen”.
LÆS OGSÅ: INTERVIEW MED JADE BEER