Selma Lagerlöf insisterede på kvinders frihed og uafhængighed

I 1909 modtog den svenske forfatter Selma Lagerlöf som den første kvinde Nobelprisen i litteratur. Men længe inden markerede hun sig med sin insisteren på frihed, lighed – og kærlighed til kvinder. Her er historien om den svenske pionér og hendes gennembrudsroman GÖSTA BERLINGS SAGA.

Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 11-12-2023

 

At kalde Selma Lagerlöf for en first mover er tillokkende, men i virkeligheden er det nok en underdrivelse. I sin samtid blev Lagerlöf en af de mest betydningsfulde prosaister, der med sin litteratur og daglige virke stod i spidsen for kampen for kvinders rettigheder. 

Allerede tidligt i sit liv og forfatterskab stod det klart; hun ventede aldrig på nogen – og slet ikke på mændene. Hun forstod bedre end de fleste, hvor friheden lå begravet – især for ugifte kvinder; for at Om Selma LagerÖfSærligt er Selma Lagerlöf kendt for værket GÖSTA BERLINGS SAGA, der blev begyndelsen på hendes litterære sensation. Nu er den udkommet i en helt nye udgave som en del af den nye serie Gyldendal Nordisk.

Desuden er hun kendt for værker som NIELS HOLGERSENS FORUNDERLIGE REJSE GENNEM SVERIGE, MÅRBACKA og JERUSALEM, der i 1996 blev filmatiseret af Bille August. 
blive fri, måtte hun blive rig – og det gjorde hun. 

Første kvindelige modtager af Nobelprisen

Den 10. december 1909 satte Selma Lagerlöf kurs mod Grand Hotel i Stockholm. Her ventede spændte gæster på at hylde historiens første kvindelige modtager af Nobelprisen i litteratur.

Med hyldest og klapsalver modtog Lagerlöf ydmygt prisen med et “tack” og udtrykte en hjertelig og dybfølt tak til Nobelkomitéen.  

Selma Lagerlöf var overvældet af hæderligheden, men midt i det hele åbnede der sig også helt nye muligheder. Det, der for resten af verden var et vigtigt øjeblik i kvindehistorien, blev for Selma Lagerlöf også et økonomisk gennembrud. 
Kvinde i eget hus

Med prisen fulgte 140.000 svenske kroner – det, der i dag svarer til knap 5 millioner svenske kroner. Det betød samtidig muligheden for at indfri et gammelt løfte og ønske; at tilbagekøbe slægtsgården Mårbacka i Värmland. 

Gården, hun selv voksede op på, var solgt til anden side efter faderens død. Men med pengene fra prisen kunne Selma Lagerlöf genvinde gården og jorden og blive kvinde i eget hus.

Et enkelt blik ud over Lagerlöfs tilværelse og forfatterskab som helhed afslører hurtigt et budskab i blinkende neon; kvinder kan selv, og kvinder kan sammen.

LÆS OGSÅ: Meget mere end Mumitroldenes mor: Tove Jansson kæmpede for seksuel frigørelse

Kærlighed og kvinder

Store dele af sit liv tilbragte Lagerlöf sammen med kvinder – under dække af at leve i en slags kollektiv. Men sidenhen har flere spekuleret i Lagerlöfs egentlige forhold til kvinder. 

Flere dele af forfatterskabet peger nemlig i retning af, at Lagerlöf havde romantiske forhold til kvinder. Særligt kendetegnende er evnen til at beskrive det mandlige begær efter kvinden – som måske bunder i hendes eget begær efter kvinder?

Lagerlöf levede under alle omstændigheder i en tid, hvor den kvindelige seksualitet kun var på vej til at blive anerkendt – og kun accepteret, når den blev vakt af mænd.

 Andre kan lytte når der bliver talt om blomster og solskin, men for mig selv vælger jeg de mørke nætter, fulde af syner og spændende hændelser, jeg vælger de hårde skæbner, de forvildede hjerters sorgfyldte lidenskaber 

Kvindelig empowerment

Foruden begæret havde kvinders rettigheder stor interesse for Lagerlöf, der gennem sin litteratur og daglige virke satte spotlight på den endnu underbelyste debat. 

Stærke kvindelige figurer, der udfordrer de konventionelle kønsroller og udforsker deres egen selvstændighed, som Elizabeth Dohna fra romanen GÖSTA BERLINGS SAGA, er typiske for Lagerlöfs værker. Også emner som kvinders uddannelse, økonomisk uafhængighed og kampen for ligestilling er kendetegnende for forfatterskabet.

Desuden brugte hun sin position som en anerkendt forfatter til at engagere sig i offentlige debatter for kvinders rettigheder, hvor hun blev mødt med anerkendelse og respekt.  

Hun blev derfor en stærk fortaler for kvinders stemmeret, og sammen med andre fremtrædende kvindelige skribenter og intellektuelle i Sverige var hun en aktiv deltager i feministiske bevægelser og støttede et utal af kampagner for kvinders stemmeret.

Lagerlöf insisterede på et liv på egne betingelser, og det bragte hende på forkant med kvindebevægelsen og den feministiske litteratur.

LÆS OGSÅ: Kun liderlighed og luskeri kan overdøve krigens larm

Intet var givet på forhånd

Selvom Lagerlöf opnåede stor succes, og vidste hvad hun ville have, var det ikke givet på forhånd. Lagerlöf voksede op i en tid, hvor kvinders primære opgave var at blive gift. Hurtigt fornemmede Lagerlöf dog, at det ikke var den vej, hun skulle gå. I stedet, og til stor skuffelse for hendes far, besluttede hun at uddanne sig til lærerinde i Stockholm. 

Efter sin uddannelse underviste hun børn, indtil pengesummen var stor nok til, at hun turde satse på skriveriet. Hun havde i længere tid skrevet, men skriverierne forblev i skrivebordsskuffen. 

Først i 1890 prøvede hun at sende dele af det, der senere blev til GÖSTA BERLINGS SAGA, til en litteraturkonkurrence. Hun vandt overlegent og turde derfor færdiggøre værket og sende det til et forlag.

Da værket endelig udkom i 1891, skete alt det, Lagerlöf frygtede ville ske; nemlig ingenting. Anmelderne modtog romanen med et skuldertræk, og tilbage stod Lagerlöf; 33 år, ugift og uden et litterært gennembrud. 

Georg Brandes ændrede alt

Skuden vendte, da Lagerlöf blev introduceret til Georg Brandes, der skulle vise sig at have stor interesse for Lagerlöfs forfatterskab.

Brandes skrev en positiv anmeldelse til Politiken, der særligt dengang var en enorm kulturel magtfaktor. 

Anmeldelsen blev et vigtigt vendepunkt for Lagerlöf og en central årsag til, at Lagerlöf formåede af bryde igennem den ellers mandsdominerede litterære scene. Brandes og Lagerlöf forblev gode venner og udvekslede breve sammen resten af deres liv. 

Da Selma Lagerlöf døde i 1940, efterlod hun sig et testamente, hvor der stod, at Mårbacka skulle være et museum, og at enhver skulle være velkommen. Og sådan blev det. Siden 1942 har dørene stået åbne til det hjem, hvor Selma Lagerlöf fik ting til at ske. 

Bøger af Selma Lagerlöf

Flere forfattere du bør læse