Læs artiklen

Mindre blod, mere puslespil: Derfor er den britiske detektiv så populær

Mindre blod, mere puslespil: Derfor er den britiske detektiv så populær

Den klassiske, britiske detektiv er aristokratisk, rationel, ofte lidt excentrisk og behøver ikke at smide fløjlshandskerne for at fange forbryderen – han kan for det meste tænke sig frem. Mød figuren i reaktualiseret form i DEN HVIDE DØD af Robert Galbraith under navnet Cormoran Strike.

Den britiske fiktionsdetektiv snupper skurke, som vi andre lægger puslespil. Brik for brik vokser billedet af forbrydelsen, og pludselig er det hele soleklart og “elementært, min kære Watson” - en sætning, som den verdensberømte, pibegumlende mesterdetektiv Sherlock Holmes i øvrigt aldrig ordret ytrede i Sir Arthur Conan Doyles bøger.

Sådan er Sherlock Holmes, sådan er Hercule Poirot, sådan er Miss Marple, Inspector Morse, Lord Peter Wimsey, Inspector Lynley – og sådan er Cormoran Blue Strike, som vi kan møde igen i romanen DEN HVIDE DØD af Robert Galbraith, fjerde bog i den rasende populære serie om krigsveteranen og privatdetektiven, der løser skumle forbrydelser i moderne Londons gader på klassisk “whodunnit”-manér.  Bogen er fjerde bind i den anmelderroste serie om Cormoran Strike, der udover at være udgivet i bogform også er blevet lavet til en tv-serie.

»Strike er egentlig meget stilfærdig. Og han minder om de traditionelle figurer som Miss Marple og Poirot i den måde, han stykker tingene sammen inde i hovedet på,« fortæller krimiblogger Lone Maj Knudsen, som skriver om og anmelder krimi-, spændings- og detektivfiktion, blandt andet på Krimihjerte.dk.

»Det er noget af det, jeg godt kan lide ved den engelske krimi: Det handler mere om opklaringsarbejdet og alt det psykologiske, der ligger bag forbrydelsen, end at der skal løbe blod ned over hver eneste side.«

Strike-serien er på sin vis også en serie, der ligger helt i tråd med den britiske krimitradition, ligesom den navnkundige forfatter, Robert Galbraith, har sat sit tydelige nyere britisk litteratur.

FIND BOGEN HER

Tilføj til ønskeliste

Den hvide død

Robert Galbraith

Tilføj til ønskeliste

Ondskabens høst

Robert Galbraith

Tilføj til ønskeliste

Silkeorm

Robert Galbraith

Tilføj til ønskeliste

Gøgens kalden

Robert Galbraith

Whodunnit?
De britiske detektivkrimier bliver ofte kaldt “whodunnits” (“hvem-gjorde-det”, red,), og er netop karakteriseret ved at fokusere på processen omkring opklaringen af en sag, hvor vi følger en klassisk dannet detektiv med stor forståelse for den menneskelige psykes mørke sider, mens sagen skrider fremad. Læseren samler sammen med detektiven spor, der peger i forskellige retninger, og til sidst forløses fortællingen ved, at detektiven udreder sammenhængen for læseren og de implicerede.

»Det, der især karakteriserer detektivromanerne er stærke og gennemtænkte plots, og detektiver som er gode til at tænke logisk og har en kulturel dannelse, der gør, at de kan gennemskue forbryderen,« forklarer Annemette Hejlsted, som er litteraturforsker og forfatter til flere bøger om fiktion og genrer.

 »Genren begynder nok for alvor ved Conan Doyle, selvom der også findes tidligere, mindre kendte eksempler på den, for eksempel Edgar Allan Poes “Dobbeltmordet i Rue Morgue”. Men Agatha Christie bliver den, der med sine romaner om Hercule Poirot og Miss Marple for alvor skaber idéen om krimien som puslespil. Hun udtænker nogle fantastiske plotdesigns, som typisk er det, vi tænker på, når vi taler om den britiske krimi i dag,« siger hun.

I sin mest rendyrkede form kan “whodunnitten” endda være begrænset til at foregå i et afgrænset rum, for eksempel som i Agatha Christies klassiker “Mordet på Orientekspressen”, hvor Hercule Poirot skal finde ud af, hvilken af togets 12 passagerer, der slog den 13. ihjel.

»Både Poirot og senere Miss Marple bevæger sig i nogle ret lukkede rum. “Liget i biblioteket” sætter det på spidsen: Her vokser hele fortællingen ud af det ene rum,« siger Annemette Hejlsted.

»Men det betyder ikke, at fortællingerne ikke peger ud, for der er altid en stor, moderne verden udenfor det lukkede rum, som det, der sker derinde, selvfølgelig refererer til. Det er “Mordet på Orientekspressen” et godt eksempel på med toget som stærkt symbol på samfundets udvikling og modernitet.«

Hårdkogt, high society eller socialrealistisk?
Krimier foregår generelt i forfatterens samtid i et “realistisk miljø”, fortæller Annemette Hejlsted, og derfor siger forskellene i de forskellige landes krimitraditioner også noget om forskellige samfundsmodeller, og om de normer og strukturer, der er i forskellige samfund, mener hun:

»Krimierne foregår jo ofte i realistiske, samtidige miljøer, og derfor er der nogle strukturer, og nogle måder at tænke på, som forfatterne tager med sig, når de skriver,« siger hun.

Skal man tegne forskellene lidt groft op, går de amerikanske krimiromaner for at være mere “hårdkogte” end deres engelske sidestykker, som gerne foregår i et overklassemiljø. De retter deres fokus mod storbyen og samfundets skyggesider med bandekriminalitet og korruption, og helten er en barsk, drikfældig type med hånden på aftrækkeren og ærmerne fulde af oneliners - akkurat som Raymond Chandlers ikoniske Philip Marlowe-figur. De nordiske “nordic noir”-krimier er derimod berygtede for at være mildt kritiske overfor det etablerede samfund og tage fat i aktuelle debatemner rammet ind af dybe, mørke skove og med en alvorlig, nærmest tynget, helt med hovedet fuldt af personlige problemer.

Men forskellene mellem de enkelte krimitraditioner bliver med tiden sværere og sværere at se, mener Annemette Hejlsted.

»Jeg synes ikke længere at forskellene er så store. Der er større og større udveksling i dag, og det kan man mærke på litteraturen. For eksempel ser man sådan en som Ann Cleeves trække naturen ind i sine bøger på en måde, som vi ellers forbinder med de nordiske forfattere. Og nordic noir blander på en måde også den amerikanske politiroman med noget “whodunnit”,« siger hun.

 For krimiblogger Lone Maj Knudsen er netop indblikket i et samfund, der er anderledes end vores eget, dog netop noget af det, der er interessant ved at følge de britiske krimidetektiver i deres forsøg på at bringe orden i sagerne og finde logikken bag tragedierne:

»Jeg kan godt lide det miljø, de traditionelle engelske krimier bevæger sig i. Herhjemme har vi for eksempel slet ikke det samme forhold til en “adel” og en overklasse, som de havde i England i 1920’erne – og stadig har i dag, bare på en anden måde. Det kan forfatterne jo bruge i deres bøger. Så man lærer noget om samfundet, når man læser bøgerne, og det, synes jeg, er interessant,« siger hun.

Artikel

Robert Galbraith: Jeg ville tilbage til begyndelsen af en skrivekarriere

Robert Galbraiths serie om Cormoran Strike er en klassisk nutidig kriminalhistorie med et gennemført plot, gennemførte karakterer og detaljer – anerkendt af kritikere og krimielskere. De første tre romaner GØGENS KALDENSILKEORM og ONDSKABENS HØST toppede alle de nationale og internationale bestsellerlister. Den fjerde bog i serien, DEN HVIDE DØD, er ude nu.

Læs artiklen her