Özlem Cekic og Jair Melchior: "Det kan være svært at stå midt på broen, når bølgerne går højt."
Mens ufred og konflikter mellem forskellige etniciteter og religioner truer med at splitte samfundet, insisterer venneparret Özlem Cekic og Jair Melchior på samtalen – på dialogen.
Af Redaktionen / 03-02-2025
Özlem Cekic er muslim med rødder som tyrkisk kurder. Jair Melchior er jøde – overrabbiner ved synagogen i Krystalgade – og har tilbragt sine første knap 30 år i Israel. Sammen har de gjort det til et fælles projekt at bygge bro mellem mennesker, der repræsenterer uforsonlige holdninger med baggrund i forskellig religion og kultur. Det kommer blandt andet til udtryk i samtalebogen PÅ TRODS AF FORSKELLE OG UENIGHED.
Læs et uddrag fra bogen:
»Både Özlem og Jair oplever, at deres venskab og samarbejde er blevet styrket efter Hamas’ angreb og krigen i Gaza og Libanon. De står i spidsen for et projekt, der kræver meget af deres både personlige og arbejdsmæssige relation.
Jair fortæller: “Alt det, der er sket både i Mellemøsten og i Danmark, har givet os nogle udfordringer som brobyggere.
Det kan være svært at stå midt på broen, når bølgerne går højt. Når ting bliver svære, har vi alle en tilbøjelighed til at polarisere og søge efter faste svar.
Özlem og jeg arbejder for at holde dialogen åben til alle sider, og det kræver meget af vores relation. Det er tryggere at blive i sit ekkokammer og undlade at lade sig forstyrre af andres perspektiver. Men heldigvis er vores samarbejde og venskab blevet endnu stærkere efter den 7. oktober.
LÆS OGSÅ: Lea Korsgaards forord til MENNESKETS SØGNING EFTER MENING
Vi har stået i mange svære situationer sammen, folk har vendt ryggen til os, men det har betydet, at vi har Om forfatterne Özlem Cekic, født 1976 i Tyrkiet og opvokset på Vesterbro i København. Uddannet sygeplejerske. Özlem Cekic har arbejdet med psykisk syge og socialt udsatte og har siddet i folketinget for SF fra 2007 – 2015.
Özlem Cekic debuterede som forfatter i 2009 med selvbiografien Fra Føtex til Folketinget og har siden udgivet flere børnebøger om pigen Ayse.
Jair Melchior, født 1982 i Norge og opvokset i Israel. Jair Melchior kommer fra en familie der har haft syv tidligere generationer af rabbinere i København.
I 2013 blev han overrabbiner for Det Jødiske Samfund i Danmark.
lært flere sider af hinanden at kende, og ikke mindst ved vi, når den anden er alvorligt ramt.”
Özlem uddyber: “Vores venskab er blevet mere fasttømret. Man kender først hinanden, når det virkelig gælder. Der opdager man, om man kan stole på den anden, eller om den anden er klar til at sælge en for egen vindings skyld. Vi bakker hinanden op. Ingen af os har behov for at tage solen fra den anden.
Vi har begge en ydmyghed over for vores position og sætter os ikke ned hver anden dag og vurderer vores liv og kigger efter en større mening. Vi er begge to Duracell-kaniner, som knokler i døgndrift og har ægtefæller, som synes, vi arbejder for meget.
Der er også ting, vi ser forskelligt på, og vi taler aldrig hinanden efter munden. Det har stor betydning for mig i alle mine venskaber, ja, det er nærmest altafgørende.
Men jeg må indrømme, at jeg synes, at du kan have en tendens til at være ret insisterende, når du taler om noget, som du har forstand på og meninger om. Her ligner du din farfar.”
LÆS OGSÅ: Det kan vi lære af den kolde krig
Jair smiler: “Det er rigtigt, at min farfar havde sine meget faste meninger, som ikke var til diskussion. I forhold til ham er jeg det rene vand. Han var en kæmpe autoritet. Hvis han var uenig, fortalte han, hvad der var rigtigt, og så var der ikke mere at diskutere. På den måde har vi meget forskellige personligheder, men selvfølgelig havde vi alle respekt for ham både på grund af hans alder, og fordi han var en meget lærd mand.”
Özlem supplerer: “Alle sagde til mig, at din farfar var blevet ‘så rund med årene’, men der var mange ting, som jeg aldrig diskuterede med ham, blandt andet fordi han var så meget ældre end mig. Det gav også en ærefrygt. Sådan har jeg det ikke med dig. Vi diskuterer meget og er ofte uenige. Mellem os kan det larme og storme, men vi er aldrig usikre på hinanden."«