Mens ufred og konflikter mellem forskellige etniciteter og religioner truer med at splitte samfundet, insisterer venneparret Özlem Cekic og Jair Melchior på samtalen – på dialogen.
Özlem er muslim med rødder som tyrkisk kurder. Jair er jøde – overrabbiner ved synagogen i Krystalgade – og har tilbragt sine første knap 30 år i Israel. Sammen har de gjort det til et fælles projekt at bygge bro mellem mennesker, der repræsenterer uforsonlige holdninger med baggrund i forskellig religion og kultur.
Deres projekt er blevet stærkt udfordret af krigen mellem Hamas og Israel i Gaza. Den konflikt trækker tråde direkte til Danmark, hvor mange herboende jøder og palæstinensere har familie og venner i de ramte områder. De fortæller om det pres, de hver især er udsat for fra deres bagland, og hvad det betyder for deres fælles opgave.
Konflikten vedrører ikke kun muslimer og jøder i Danmark. Vi hører om, hvordan den allerede påvirker hele det danske samfund og får deres bud på, hvilken betydning den vil få fremover.
I bogen kommer vi tæt på de to brobyggere. Vi hører deres individuelle og fælles historie og møder dem, når de tager på besøg på skoler og uddannelsesinstitutioner for at tale med børn og unge om betydningen af den demokratiske samtale.
For dem handler det om, at mennesker kommer hinanden i møde og lytter til hinanden, åbent og nysgerrigt. Når man mødes, bliver ”de andre” pludselig til kød og blod, til medmennesker. Og nogle gange betyder det, at man kan se verden fra den andens side.
