Det kan vi lære af tiden under den kolde krig

Historiker Rasmus Mariager tager i bogen SJÆLEKAMPEN læseren med tilbage til Danmark under Den Kolde Krig. For de fire årtier, Den Kolde Krig varede, har været med til at forme det Danmark, vi lever i, i dag.

Af Sisse Tvegaard Andersen / 13-05-2024

Foto fra bogen Sjælekampen af Rasmus Mariager 

I de godt og vel fire årtier Den Kolde Krig udspillede sig, kom konflikten mellem Øst og Vest til at gennemsyre det danske samfund fra top til bund, og dermed kom Den Kolde Krig til at forme det Danmark, vi alle er en del af i dag. Rasmus Mariager er en af de fremmeste kendere af dansk historie efter 1945, og han har skrevet og redigeret en række bøger om Danmark under den kolde krig og Danmarks deltagelse i krigene efter 1990. Læs mere om Rasmus Mariager HER.I bogen SJÆLEKAMPEN tager historiker Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem Koldkrigstiden med danske øjne. Her hører vi om atomoprustning og en spirende miljøbevægelse, om håndboldkampe mod Østtyskland, som Danmark på daværende tidspunkt officielt ikke anerkendte eksistensen af, om studenteroprør, amerikanisering, antikommunisme og civilforsvar. 

LÆS OGSÅ: Barn af den kolde krig

Og ifølge forfatteren er forståelsen af Danmark under Den Kolde Krig brugbar, hvis man vil forstå nutidens danske samfund og den geopolitiske situation.

– Der er oplagte ligheder mellem dengang og i dag, for eksempel at Rusland – dengang: Sovjetunionen – forsøger at dominere sine omgivelser gennem magtanvendelse, og sådanne ligheder bliver ofte trukket frem i debatten. Men der er også væsentlige forskelle, og de er nok så vigtige, for de peger frem. Eksempelvis er Rusland i dag en juniorpartner til Kina, sådan var det ikke tidligere. Samtidig spiller Det Globale Syd en helt anden rolle i vore dage end for bare få årtier siden. Endelig er USA stærkere til stede i det meste af verden i dag end under Den Kolde Krig, fortæller Rasmus Mariager, 

Amerikanisering præger Danmark 

En tendens, der voksede sig stærk under Den Kolde Krig, er det tætte forhold til USA. Før Den Kolde Krig orienterede Danmark sig i langt højere grad mod de andre nordiske lande og Tyskland, men i dag kan den amerikanske påvirkning ses mange forskellige steder i det danske samfund, forklarer forfatteren:   
– Den Kolde Krig bidrog til at modernisere og amerikanisere Danmark, og den udvikling er fortsat efter Den Kolde Krigs afslutning, så amerikanisering er et nøgleord. Den Kolde Krig udspillede sig over mere end fire årtier, og der er stor forskel på 1940’ernes og 1980’ernes danske samfund. Hvis vi alligevel kigger efter forskelle mellem Koldkrigsårenes danske samfund og vore dage, er der sket meget i danskernes holdning til forsvaret. Under Den Kolde Krig var Danmark en forsigtig allieret, men i dag er vi hyperallieret med USA. Det viser sig for eksempel ved, at Danmark fra 1990’erne og frem har deltaget i flere af USA’s krige. 

Hvad kan vi lære af tiden under den kolde krig?

– Jeg synes, det er glædeligt at se, hvor frimodig en debatkultur vi havde i Danmark under Den Kolde Krig. Der blev sagt adskilligt, der i dag forekommer besynderligt og tåbeligt, og det er godt, at de værste udskejelser blev modsagt af mere besindige stemmer.

LÆS OGSÅ: To Ruslandskendere om PUTINS KRIG

Men det er netop en åben debatkultur, der karakteriserer et liberalt og demokratisk samfund. Det bør vi værne om, og historien viser, at vi sagtens kan håndtere både mærkværdige og farlige synspunkter. 

Sjælekampen

Sjælekampen

I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.

Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik.