Ikonisk svensk hotel vækkes til live
Ruth Kvarnström-Jones tager læserne med på en tidsrejse til Stockholm i begyndelsen af 1900-tallet i romanen KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL. Her fortæller hun om baggrunden for romanen og det store researcharbejde, hun måtte igennem for at skabe en troværdig fortælling.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 25-04-2024
I 1901 var det fornemme Grand Hôtel i Stockholm i krise. De omfattende renoveringer var gået langt over budget, og bestyrelsen stolede ikke længere på, at den daværende hoteldirektør kunne rette op på økonomien. RUTH KVARNSTRÖM-Jones har tidligere arbejdet som tekstforfatter og blev som en ud af 15 studerende fra hele verden optaget på kurset Curtis Brown Creative Writing i England. På dansk er hun tidligere udkommet med Halleholm-trilogien.I stedet tilbød de stillingen til den både respekterede og frygtede hotelejer Wilhemina Skogh. Hendes opgave: At føre Grand Hôtel tilbage til dets storhedstid.
LÆS OGSÅ: Jade Beer om AMBASSADØRFRUEN I PARIS
Det er den virkelige baggrundsfortælling for Ruth Kvarnström-Jones’ roman KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL, og spørger man forfatteren selv, er det at skrive en roman om Grand Hôtel og Wilhemina Skogh kulminationen på en mangeårig fascination af både hotel og hotelejer.
– Helt tilbage i 1982, da jeg var 19-20 år, arbejdede jeg selv på hotellet en sommer. Jeg lavede morgenmad og kogte hundredvis af æg til medarbejderne. Wilhemina Skoghs portræt hang på væggen, men udover det var der ikke nogen, der talte om hende, selv om jeg fandt ud af, at hun har spillet en enorm rolle i den svenske hotelbranche, siger Ruth Kvarnström-Jones, der er født i England, men som ung blev fascineret af Sverige, og nu har boet i landet i mere end 35 år og er svensk gift.
Virkelige historier og originale detaljer
KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL tager læseren med ind i hotellets fornemme værelser og personalets mere sparsomt dekorerede rum. Her er både knitrende hvide duge, silkekjoler og bløde hatte og ildelugtende gåture i gaslampernes skær i Stockholms endnu uasfalterede gader. For Ruth Kvarnström-Jones har det været vigtigt, at alle detaljer har været så historisk korrekte som muligt.
– Det var vigtigt for mig at beskrive det så nøjagtigt som muligt, når det handler om virkelige steder og personer, som har levet i virkeligheden. Jeg har læst flere biografier om Wilhemina Skogh og lavet omfattende research i datidens aviser. Stockholm har heldigvis et godt digitalt arkiv, og så har jeg været på jagt i antikvariater, hvor jeg blandt andet har fundet en original vinliste fra hotellets bar.
LÆS OGSÅ: Sådan arbejder Ken Follett med historiske romaner
Nogle af de ansatte, for eksempel hotellets bartender Charley Löfvander, er også virkelige personer, som jeg har fundet beskrevet i mine kilder, men jeg har kun brugt deres rigtige navne, hvis jeg vidste noget mere om dem og kunne beskrive dem troværdigt, fortæller forfatteren, der gennem årene også selv har opbygget en imponerende samling af bøger om Stockholms historie.
En uventet gave
Romanen er den første i en ny serie ved navn Stockholms Perler, og næste bog i serien er allerede i støbeskeen. Den kommer til at handle om det ikoniske stormagasin Nordiska Kompagniet, og vi møder igen et par af kvinderne fra Grand Hôtel. BOGTIPS DIREKTE I INDBAKKENHold dig opdateret på litteraturnyheder, find inspiration til din næste læseoplevelse, og få gode tilbud og rabatter direkte i indbakken som medlem af Gyldendals Læseklub. Læs mere HER.I den forbindelse fik Ruth Kvarnström-Jones faktisk hjælp af en af efterkommerne til Wilhemina Skogh:
– I en sidebemærkning fortalte hun mig, at Wilhemina havde en niece, der arbejdede i NK, da stormagasinet åbnede på Stureplan i 1916. Det var en uventet gave til min roman. På det tidspunkt havde jeg allerede skrevet en del på bogen, men jeg måtte skynde mig hjem og skrive hende ind i historien, griner hun.