Læs artiklen
Køkkenterapi

Kogebogsforfatter: Jeg har heller ikke tid til at fermentere, simre og bage hver uge

Kogebogsforfatter: Jeg har heller ikke tid til at fermentere, simre og bage hver uge

Kan man ligefrem gå i terapi ved gryderne – selv om man har en travl hverdag? Absolut! Forfatter til Køkkenterapi, Anne-Sophie Lahme, fortæller hvorfor almindelig hverdagsmad netop skal have lov at blive kælet for.

Køkkenterapi … hvad er det egentlig?

»Køkkenterapi som begreb er den følelse, man har i køkkenet, når det hele kører. Når man har mulighed for at nyde madlavningen, slappe af med den og gøre den til en af dagens højdepunkter. Min bog leverer tilgængelige opskrifter, der kan passes ind i de liv, som de fleste mennesker lever. Det kræver ikke særlige evner eller en tur i 20 specialbutikker at lave mad efter bogen. For mig skal mad skabe glæde og danne fællesskaber, fremfor at dele os op i grupper, der enten tilbeder det Nordiske Køkken eller er gået i stenaldergrøften.«

Opskrifterne er til mennesker, der har andet at tænke på end mad, skriver du i bogen. Hvorfor har det været vigtigt for dig?

»Mad er brændstof til, at vi kan få det optimale ud af hverdagen og dele en berigende sanseoplevelse – og de færreste af os kan reelt leve et liv, hvor vi kan bruge meget tid på at lave mad hver dag. Gid jeg havde tid til at fermentere, simre og bage mit eget rugbrød hver uge, men det har jeg ikke, og de færreste har tid og overskud til det. Alligevel kan der sagtens være plads til det gode måltid, og det er hele pointen med opskrifterne i Køkkenterapi. På den måde er bogen et forsøg på et realistisk indspark til danskerne om, hvordan der på trods af mange gøremål og travle arbejdsdage alligevel er plads til gode måltider – hver dag.«

»Ikke i min hverdag,« vil mange nok tænke her. Hvad vil du sige til dem? 

»De fineste, mest mindeværdige måltider, jeg har spist, står lige så klart i min erindring, som var det kunst eller musik. Det er ikke nødvendigvis mad lavet af kokke med Michelin-stjerner på skuldrene, der har frembragt den følelse i mig. At invitere nogen på middag er et tegn på tillid. Du kan faktisk ikke komme ret meget tættere på andre mennesker end ved at dele et måltid med dem. Det er også derfor, det at spise sammen er det bedste afsæt for en god date. Og som vi jo ved fra enhver god romantisk komedie, så behøver måltidet ikke at være med hvid dug for at blive en succes. Kærligheden blomstrer lige så godt over en fedtet shawarma på Vesterbrogade klokken 2 om natten – her taler jeg af erfaring.

Køkkenet er ikke kun et rum med mad for dig, men et med følelser - hvorfor?

»Det er ikke noget jeg har med hjemmefra. Tværtimod. For at sige det ligeud var min families kogekunst elendig, og jeg havde en forbrænding som et kraftvarmeværk. Min mor mente for eksempel, at et enligt ovnbagt blomkålshoved med ost på udgjorde et udmærket måltid til mig. Selv spiste hun vel en skål mysli. For hende var mad bare en nødvendighed. Men for mig er det sjov og selvforkælelse, og fordi man alligevel skal hjem og lave mad, så kan vi lige så godt få det bedst ud af det. Det er her køkkenterapi begrebet bliver relevant. Og så synes jeg faktisk, at vi skal unde os selv god mad. Mad kan være en daglig fornøjelse, men det kræver også, at vi gør os en lille smule umage med det.«

Fik du set på disse bøger?