Fire klassikere for kendere

Hvis du ønsker at dykke direkte ned i de klassikere, som alle siger, man bør kende (eller måske allerede har ladet, som om du har læst), så kommer her gode bud på ikoniske klassikere. Alle fire er værker, som du ofte støder på, når snakken falder på litteratur, og de gemmer alle på store læseoplevelser.  


Af Kim Andrea Brofeldt / 21-12-2023

De bedste klassikere

Pesten af Albert Camus

PESTEN af Albert Camus er en essentiel klassiker for litteraturkendere, der ønsker at udforske komplekse filosofiske temaer.

Romanen er fra 1947 og følger indbyggerne i den algeriske by Oran, der konfronteres med en dødbringende pest.

Camus bruger denne dystre begivenhed som ramme for at udforske eksistentielle spørgsmål om meningen med livet, individets valg og samfundets reaktion på krise.

PESTEN efterlader et varigt indtryk hos læseren og er stadig yderst relaterbar i dag. 

 
Pesten

Pesten

Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.

Den franske forfatter Albert Camus (1913-1960) udgav Pesten i 1947, og den udkom på dansk samme år. Denne udgave er Hans Peter Lunds oversættelse fra 2012.

Iliaden af Homer

ILIADEN af Homer er en uundgåelig klassiker for litteraturelskere.

Denne episke fortælling er på ingen måde bedaget, men er yderst inddragende med dets brutale kampe og interne stridigheder mellem guder og mennesker.

Homers levende beskrivelser og karakterportrætter har sammen med temaer som ære, skæbne og menneskelig lidenskab gjort ILIADEN til et tidløst værk, der har sat standarden for fortællende kunst i årtusinder.

At læse Iliaden er ikke blot at fordybe sig i en græske oldtids kultur, men er også at udforske fundamentale aspekter af den menneskelige erfaring på en måde, der forbliver relevant gennem tiderne. 

Iliaden er fortolket utallige gange, bl.a. i SANGEN OM TROJA .

 
Homers Iliade

Homers Iliade

Genudgivelse i hardback-luksusudgave.

Homers Iliade - beretningen om grækernes krig mod Troja, om Achilleus og hans vrede, om Agamemnon, den smukke Helene, Patroklos, Hektor og Andromache og mange, mange flere. I Otto Steen Dues nyoversættelse.

Idioten af Fjodor Dostojevskij

IDIOTEN af Fjodor Dostojevskij udforsker kompleksiteten i den menneskelige psyke gennem karakteren Prins Myškin, en naiv og idealistisk ung mand, der vender tilbage til Rusland efter et ophold i Schweiz.

Historien udfolder sig som en tragisk komedie, der kredser omkring kærlighed, moral og samfundsnormer og karakterne har troværdighed og dybde. De er selvmodsigende, gådefulde, irriterende og ulogiske - ganske som mennesker er i virkeligheden. 

Dostojevskijs dybdegående karakteranalyser, og hans evne til at skildre de dybeste aspekter af menneskets sjæl, gør IDIOTEN til en dybt tankevækkende klassiker, der fortsat udfordrer og beriger læsere i dag. Den stiller spørgsmålstegn ved sandt og falsk, godt og ondt og hvordan vi som mennesker forsøger at navigere i det.

 
Idioten

Idioten

Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske.

I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati.

Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.



 

Moby Dick af Herman Melville

MOBY DICK af Herman Melville fra 1851 følger kaptajnen Akab og hans besætning ombord på hvalfangstskibet Pequod i deres farlige jagt på den sagnomspundne hvide hval, Moby Dick.

Akab er besat af at finde og dræbe hvalen, der på et tidligere togt ødelagde hans ene ben.

Ud over at være en spændende fortælling er MOBY DICK fyldt med dybdegående refleksioner over menneskets natur og forholdet mellem menneske og natur.

Melvilles sproglige rigdom og bogens mange symbolske lag gør romanen til en udfordrende, men givende læseoplevelse af de helt store, der forbliver en vigtig del af verdenslitteraturen. 

Moby Dick

Moby Dick

  • Herman Melville

Moby Dick eller Hvalen er den amerikanske forfatter Herman Melvilles (1819-1891) verdensklassiker fra 1851 om kaptajn Akabs jagt på den hvide hval.

Oversættelsen er af Flemming Chr. Nielsen fra 2011. Det er den første danske oversættelse, som indeholder alle de dele af Melvilles imposante værk, som tidligere danske oversættelser har udeladt.

Forord af Carsten Jensen fra 2011.

Klassikere til alle typer læsere: