Fjodor Dostojevskij

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) var russisk forfatter. Dostojevskij blev uddannet på det ansete ingeniørakademi i Sankt Petersborg. I 1846 debuterede han med brevromanen Stakkels mennesker.

Fjodor Dostojevskij led af ludomani, erhvervede sig en stor gæld og blev anholdt og fængslet for at færdes i politisk revolutionære kredse. Han blev dømt til døden og nåede at stå med geværerne rettet mod sig, før han blev benådet og i stedet sendt ti år i arbejdslejr i Sibirien.

Efter tilbagekomsten til Sankt Petersborg fik han sit andet gennembrud med fangelejrskildringen Det døde husfra 1860, og i 1865 kom Dostojevskijs nok berømtest roman Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, der har fået tilnavnet "verdens bedste kriminalroman". Endelig må Idioten fra 1868 og Brødrene Karamazov fra 1880 også nævnes som nogle af Dostojevskijs store klassikere.