Digtsamlinger, du kan give i gave

Den perfekte julegave til en ordjonglør eller sprognørd er en digtsamling, hvor ordene får lov til at lege på siderne. Poesi og lyrik kan få dig til at anskue verden på nye måder og kan være kompliceret og ligetil. Find en lyrisk julegave her.

Vadehave

Vadehave

I Peter Laugesens nye digtsamling, VADEHAVE - en have til at vade i - kommer stemningerne fra områderne ved den jyske vestkyst, hvor det store vadehavsstræk ned mod Holland giver de vandrende fugle plads, føde og mulighed for at hvile på deres lange rejser.

Sådan en mulighed er en bog også for den rastløse, måske endda vejløse læser. Et sted, hvor radaren pludselig fungerer, og man måske på grund af digtenes signaler i det mindste aner, hvor i tid og rum man befinder sig.

PRIS199,95 kr.
Mit smykkeskrin

Mit smykkeskrin

Mit smykkeskrin er digte om biologiske, økonomiske og følelsesmæssige kredsløb, om at give liv videre og gå igennem overgangsalder, om smerte og ekstase, floder af sved, kærlighed og sorg, om det lokale kontroltab og the big bang.

Med fotografiske arbejder af Sophia Kalkau.

PRIS249,95 kr.
Barnevognshaiku

Barnevognshaiku

Smukke, enkle digte om det allerstørste: et nyt liv, set gennem de helt nære sansninger fra barnevognsturen. Barnevognshaiku er haikudigte skrevet, mens Rasmus Nikolajsen gik barnevognsture med sin datter i foråret 2018. Det er temaer som skønheden, angsten, tiden og poesien, der melder sig: en erantis i frost, blodbøgens blade, et papkrus i sneen, en firemåneders baby, der prøver at kravle.

 Digte skrevet på barnevognsturen og til barnevognsturen: hvert enkelt digt er bare 17 stavelser, men rummer en skønhed og klarhed, der giver ro og indsigt.

PRIS149,95 kr.
Lyden af skyer

Lyden af skyer

Lyden af skyer er fjerde bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med Smagen af stål i 2014 og efterfulgtes af Lugten af sne, 2016, og Synet af lys, 2018.

I dette bind gælder det høresansen - med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed. Sensuelle, tænksomme digte om den fjerde af menneskets sanser.

PRIS199,95 kr.
Jeg vil ikke tilbage

Jeg vil ikke tilbage

Da Danmark lukker ned onsdag 11. marts 2020, som en del af indsatsen for at begrænse smittetrykket med COVID-19,  begynder et digter-jeg at skrive ét digt om dagen i 80 dage. Digtene samler sig langsomt til et manuskript og bliver et arbejde, der også giver struktur til døgnets udflydende timer.

Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage - Digte fra dage med COVID-19 af Caspar Eric er resultatet af det arbejde. Det er digte om omsorg, digte om angst, digte om en verden, der med ét virker forandret. Digte om en verden, som vi ikke bare kan vende tilbage til. 

PRIS199,95 kr.
Jul 2020 - Dansk med kant
Anbefalinger

Danske bøger med humor og kant

12-11-2020

Den perfekte værtindegave til julens små sammenkomster er en god bog, der giver smil på læben og stof til eftertanke. Danske forfattere mestrer balancen mellem humor og alvor, og blandt årets udgivelser er der mange sjove bøger, der også snildt kan give en klump i halsen, som Lærke Winthers IKKE AFSENDT eller Nikoline Werdelins HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING. Der er også masser af kant at finde på hylderne med forfattere, der mener noget og lader deres budskaber trænge igennem på siderne – for eksempel Niviaq Korneliussens BLOMSTERDALEN, der er et fandenivoldsk opråb til de grønlandske myndigheder.

Jul 2020 - Bestsellere
Anbefalinger

Must-reads til din ønskeseddel

12-11-2020

Ved du ikke, hvad du skal ønske dig i julegave? Hvad med en fantastisk læseoplevelse, du længe vil huske? 2020’s bestsellere er som skrevet til din ønskeseddel til jul, og blandt gaveideerne finder du blandt andet Ken Folletts store historiske roman AFTENTID OG MORGENGRY, den gruopvækkende SPEJLMANDEN fra thriller-kongen Lars Kepler og Bente Klarlunds YNGRE MED ÅRENE, der er spækket med tips til et sundere og gladere liv.
Jul
Anbefalinger

Giv en julegave der kan noget mere!

12-11-2020

Intet kan opsluge dig som uldsokker hjemmesko pyntepuder en god bog

Giv en julegave der kan noget mere!

Find julens bedste boggaver her.