Fascineret af fortiden: Historiske romaner går som varmt brød
Det er ofte lagt grundig og tung research i de populære historiske romaner, som i disse år betager læsere verden over. Spørg bare Ken Follett, som begraver sig i gamle bøger og landkort – og nogle gange vandrer rundt i katedraler og historiske ruiner i dagevis for at blive skarp på den periode, han skriver om. Eller Ildefonso Falcones, som arbejdede hårdt i fem år, inden han blev færdig med succesromanen HAVETS KATEDRAL.
Af Rasmus Meldgaard Harboe / 24-03-2022
Tag for eksempel den spanske forfatter Ildefonso Falcones. Det tog ham fem år at blive færdig med sin debutroman, HAVETS KATEDRAL. Ikke mindst på grund af researchen, som han i et interview med Catalan News beskriver som en ”omvendt pyramide”:
“Når jeg ved præcis, hvad jeg skal skrive om, begynder jeg at slå detaljer op i historiebøger, såsom tøj eller frisurer, for at fylde manuskriptet og sætte scenen for romanen. Men der er også masser af fantasi,” fortæller han.
Sammen med bagtæppet af virkelig begivenheder er netop fantasi en hovedingrediens i en historisk roman. For der er trods alt stadig tale om en roman. HAVETS KATEDRAL finder for eksempel sted i 1300-tallets Barcelona, hvor en katedral bliver bygget, og i årtier arbejder hele byen sammen for at få den færdig. Her har forfatteren placeret drengen Arnau, som skal stå grueligt meget igennem, og vi følger ham gennem denne historiske epoke, langt op i voksenlivet.
Romanen udkom oprindeligt i 2006 og går mildest talt som varmt brød. Den er solgt i mere end 7 millioner eksemplarer, oversat til mere end 40 sprog, og er tilmed blevet forvandlet til en Netflix-serie.
Store historiske perioder
Det er ikke kun fortidens Barcelona, som bliver behandlet i de historiske romaner. En særligt populær periode, når det kommer til denne genre, er årene i og omkring Anden Verdenskrig. Det er blandt andet er tilfældet med den finske forfatter Tommi Kinnunens roman INGEN VEJ TILBAGE, hvor vi møder fem ’tyskertøser’, som efter krigens slutning må se konsekvenserne af deres handlinger under krigen i øjnene.
Også svenske Frida Skybäck benytter sig af historisk råmateriale i romanen DAGBOGENS HEMMELIGHED, hvor karakteren Rebecka finder sin elskede mormors breve og dagbøger fra krigens tid og opdager, at hun har båret på en hemmelighed.
Det er ofte de skelsættende og hårde perioder, som de historiske romaner udspiller sig i. Perioder, hvor der er noget, som virkelig flytter sig i samfundet – og noget, som gør ondt. For eksempel Kristen Hannahs seneste roman, DE FIRE VINDE, hvor dramaet udspiller sig i USA under Den Store Depression. Og i Kristin Hannahs tilfælde, er hun også på et feministisk ærinde med sine historiske fortællinger.
”Som med så meget andet er meget af den historie, vi har fået fortalt, domineret af mænd,” siger Kristin Hannah i et interview med Samantha Edelson fra Macmillan Audio. ”Jeg er evigt interesseret i at give kvinder en plads i det historiske narrativ.”
LÆS OGSÅ: Bestsellerforfatter vil give kvinder en plads i historien
Når Ken Follett går rundt i en katedral
Det er selvfølgelig ikke research alene, der gør en stærk historisk roman, men det må siges at være grundlaget.
Det er Ken Folletts ihærdige research og imponerende forfatterskab et bevis på. Den walisiske forfatter har skrevet næsten 50 bøger, som blandt andet tæller den historiske roman JORDENS SØJLER og senest spændingsromanen ALDRIG, som foregår i nutiden, men som er stærkt inspireret af tiden omkring Første Verdenskrig og de begivenheder, der startede den. Tilsammen er Folletts bøger solgt i svimlende 180 millioner eksemplarer på verdensplan.
Når Ken Follett tager hul på arbejdet med en historisk roman, sætter han sig grundigt ind i den gældende tidsperiode og får styr på de bittesmå detaljer. Han kan bruge dage på at snuse rundt i historiske ruiner og ældgamle katedraler for at være sikker på, at han har gjort alt, hvad han kunne, for at bogen bliver så autentiske som muligt. Og så spørger han eksperter til råds, når han får brug for det.
”Nogle gange gør jeg brug af en researcher, som finder gamle bøger og landkort og mennesker, som jeg kan interviewe. Og jeg taler med historikere om detaljerne,” siger Ken Follett til The National News.
Behovet for at se tilbage
Læser man historiske romaner, kommer man på en form for tidsrejse, tilsat et medrivende menneskeligt drama. Men genren er ikke kun underholdning og historisk viden. Politikens litteraturanmelder Benedicte Gui De Thurah Huang skriver om den historiske roman, at genren faktisk har mulighed for at forandre noget. Ligesom hun mener, at science fiction kan:
”Hvis sci-fi bragte teknologi og logik, så bringer den historiske roman os kundskab og materialitet. Genrelitteraturen er ikke så sjældent grobund for forandring; nu er tiden inde til at lade sig forandre og forstyrre af den historiske roman,” skriver hun.
Det er næsten ubegribeligt at forestille sig nu, mens vi står midt i det. Men mon ikke vores behov for at se tilbage betyder, at vi på et tidspunkt skal gøre plads på bogreolerne til historiske romaner om skæbner, som levede gennem coronapandemien og krigen i Ukraine? Det skal vi garanteret.