Bestsellerforfatter vil give kvinder en plads i historien

Kvinder er underrepræsenterede i historiebøgerne, men ikke i Kristin Hannahs romaner. Nu er den amerikanske bestsellerforfatter klar med romanen DE FIRE VINDE. En medrivende fortælling om en mors endeløse kærlighed til sine børn og en urokkelig tro på en bedre fremtid i 1930’ernes mørke USA.

Af Rasmus Meldgaard Harboe / 02-02-2022

 Foto: Kevin Lynch

En plads øverst på New York Times’ bestsellerliste er en hæder, som de fleste forfattere kun kan drømme om, men ikke Kristin Hannah.

For da hendes roman DE FIRE VINDE udkom på originalsproget engelsk i 2021, trådte den op på den eftertragtede førsteplads, som afspejler, at et svimlende antal læsere har hevet den ned fra boghandlernes hylder. Den har vundet adskillige priser og høstet mere end 165.000 fem-stjernede læseranmeldelser på Goodreads. Nu kommer romanen i en dansk oversættelse.

Fortællingen udspiller sig i 1930’ernes Texas. Her møder vi Elsa Martinelli, som har mand, børn og svigerforældre på sin gård. Faktisk har hun alt det, hun kunne drømme om – lige indtil Den Store Depression skyller ind over det amerikanske kontinent og river det hele fra hende. Økonomien vakler, hendes mand forlader hende og familien, naturen raser, og meget går imod Elsa, som samtidig forsøger at brødføde  sin lille familie.

For mange amerikanere blev Depressionen ikke bare en prøvelse på et personligt plan, man også for hele ideen om den amerikanske drøm. Den begyndte netop i USA som følge af et Wall Street-krak i 1929, hvorefter den spredte sig til resten af kloden og strakte et godt stykke op i 1930’erne. Det er der blevet skrevet mange tykke bøger om. Men der mangler noget, mener Kristin Hannah.

”Som med så meget andet er meget af den historie, vi har fået fortalt, domineret af mænd,” siger forfatteren i et interview med Samantha Edelson fra Macmillan Audio. ”Jeg er evigt interesseret i at give kvinder en plads i det historiske narrativ.”

Kvinders erindringer

Kristin Hannahs oprindelige idé var at skrive noget om hendes eget folk: amerikanerne. Det havde hun gjort før og med stor succes, blandt andet i den populære roman NATTERGALEN, og efter hun havde mødt nogle af bogens læsere, kunne hun mærke, at hun var nødt til at skrive noget, som havde den samme tyngde.

Derfor begyndte hun at læse sig ind på amerikansk historie, og derigennem blev hun fascineret af Depressionen. En yderst veldokumenteret periode, men også en tid, som ligger flere årtier inden Kristin Hannah selv blev født. Hun kunne altså ikke trække på sine egne erfaringer. Men her kom kvinderne, som historiebøgerne har overset, forfatteren til undsætning. 

”Jeg begyndte at læse erindringer,” fortæller Kristin Hannah. ”I den tidsperiode skrev mange kvinder en slags daglige beretninger om deres liv. Så det var meget nemt at få en følelse af, hvordan det var at bo her.”

Kristin Hannah har skrevet mere end tyve bøger i løbet af sin forfatterkarriere. Som plottet i DE FIRE VINDE vidner om, har Kristin Hannah en tendens til at placere sine karakterer i nogle særdeles dystre situationer. Samtidig er det vigtigt for forfatteren at skrive noget, som også indeholder en lektie for mennesket, fordi historien så ofte og uheldigt gentager sig selv, fortæller hun.

Corona gjorde romanen mere aktuel

Kristin Hannah voksede op i 1960ernes Californien, hvor hverdagen også var domineret af uvished og mørke fremtidsudsigter. Hun husker, hvordan luften var så forurenet, da hun var barn, at den var direkte sundhedsskadelig og pludseligt kunne afbryde en skoledag for unge Kristin og hendes kammerater.

”Den her alarm gik af, og vi gik indenfor og lukkede dørene og alle vinduerne, fordi luften var så usund. Man kunne ikke se bjergene overhovedet. Mellem dengang og 1980 rensede man luften og skiftede retning. Så jeg tror, det er vigtigt altid at huske, at vi som mennesker kan påvirke vores miljø,” siger Kristen Hannah.

”Jeg ville gerne diskutere emner som klimaet, som jeg vidste var relevante i dag. Hvad jeg ikke vidste var selvfølgelig, at pandemien ville få Depressionen til at virke så aktuel. At vi alle sammen ville forstå hvad det vil sige at være fastlåst og fanget i vores hjem, ikke at havde mulighed for at gå nogen steder, alle de slags ting. Det havde jeg aldrig forestillet mig.”

På trods af de højspændte omstændigheder og de vigtige emner, som handlingen udspiller sig omkring, er det en helt stille scene i bogen, som er forfatterens personlige favorit i romanen:

”Den scene jeg bedst kunne lide – og den fandtes slet ikke i bogen før den allersidste gennemskrivning – var da Elsa tager dem (børnene, red.) med ind for at få klippet hår. Det er et virkelig kort øjeblik, hvor folk er søde ved dem, og hvor de bare er almindelige.”