Silas 1 - Silas og den sorte hoppe

Hent forside

Drengen Silas vil ikke være sabelsluger og stikker af fra cirkus. I en landsby vinder han en smuk sort, men også meget uregerlig hest i et væddemål, som han tæmmer ved at spille på sin fløjte. Hestens tidligere ejer forsøger at få den tilbage, og også andre forsøger at narre hesten fra ham.

Bogen om outsideren Silas, der er på vej ud i verden på egen hånd, stiller ikke på blot skarpt på det at være anderledes men også på frihedstrang og retfærdighedssans. ’Silas og den sorte hoppe’ blev Cecil Bødkers debut som børnebogsforfatter tilbage i 1967, og serien har lige siden betaget unge såvel som voksne læsere. I dag anses Silas-figuren for en af de mest opsigtsvækkende figurer i dansk børnelitteratur. Bogen er med i Kulturministeriets kanon for børnekultur fra 2006.

Pressen skrev om Cecil Bødkers serie om Silas:

"Silas-serien er en kraftpræstation og kvalitativt en imponerende milepæl i dansk børnelitteraturhistorie." - Ulrik T. Skafte, Jyllands-Posten

"Der kan ikke aftvinges mindre end total respekt for en stor serie ... Der er en stor indre alvor i historien om Silas' liv. Det er virkeligt og fuld af handling og valg. Derfor vil han ride mange år endnu." - Steffen Larsen, Aktuelt

  • ForfatterCecil Bødker
  • ISBN9788702103601
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.10.2010

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Cecil Bødker

Cecil Bødker, født 1927 i Fredericia, er uddannet som sølvsmed og arbejdede som sådan i nogle år inden hun i 1955 fik sin forfatterdebut med digtsamlingen LUSEBLOMSTER. Cecil Bødkers forfatterskab er meget alsidigt med både digte og novellesamlinger til voksne og børne- og ungdomsbøger. Bedst kendt er hun nok for serien om Silas, der startede i 1967 med bogen SILAS OG DEN SORTE HOPPE. Serien blev afsluttet i 2001 med bogen SILAS - FORTRØSTNINGENS TID. Som den eneste danske forfatter har Cecil Bødker modtaget den internationale børnebogspris H. C. Andersen-medaljen. Hun har derudover vundet de Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. I 1999 stiftede Cecil Bødker sin egen børnelitterære pris Silas Prisen, som uddeles hvert år.

Bøger i samme genre