Man kan glædes over en smuk blomst, over et godt nys, over at give slip på en sorg, man har båret med sig alt for længe. Glæden findes i de store livsbegivenheder og i de små hverdagslige trivialiteter, hvis du kigger godt nok efter, kan du finde den i det grønne, våde græs og duften af friskbrygget kaffe.

Benny Andersen skriver med en underfundig legen med sproget, som uvilkårligt får læseren til at trække på smilebåndet. Livsglæden springer ud af siderne, og ingen kan som Benny Andersen beskrive begejstringen.

Med udvalg fra bl.a.: Personlige papirer, Her i reservatet og Snøvsen.

Gyldendal Kolibri er bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Gyldendals Kolibri-serie er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier - Uglen, Spætten og Bekkasinen.

  • Antal sider57
  • Højde169 mm
  • Bredde113 mm
  • Dybde6 mm
  • Vægt67 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702381245
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.10.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Benny Andersen

Benny Andersen, født 1929 i Vangede, har med sit alsidige virke som forfatter komponist og musiker vundet plads som en af Danmarks mest folkekære kunstnere.

Benny Andersen debuterede i 1960 med digtsamlingen DEN MUSIKALSKE ÅL og har siden forfattet adskillige digtsamlinger, noveller og en enkelt roman. Benny Andersen er især kendt for den sørgmuntre digtsamling SVANTES VISER fra 1972, som han satte musik til sammen med Povl Dissing. Det er også de færrest børn, der er vokset op i løbet af de seneste 40 år, der ikke har stiftet bekendtskab med børnebogsklassikeren SNØVSEN. Benny Andersens værker er solgt i stort mål og ikke mindst vidner de over 130.000 solgte eksemplarer ad SAMLEDE DIGTE 1960-1996 om hans status som Danmarks mest læste digter i nyere tid.

Benny Andersen er gennem årene blevet tildelt en lang række legater og hædersbevisninger, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1975, Modersmål-Prisen i 1985, Holberg-Medaljen 2001 og Blicherprisen 2003.

Fotograf: Klaus Holsting, 2007

Bøger i samme genre