Sekten på Tågeøen

Læseprøve
Lytteprøve

På en tåget og stormomsust ø i den svenske skærgård har en new age-bevægelse slået sig ned på herregården Via Terra. Den karismatiske leder Franz Oswald samler sine tilhængere under mottoet ”Vi vandrer jordens vej” og budskabet om, at verden er ude af balance og stress og giftstoffer ved at ødelægge menneskeheden.

Sofia Bauman har lige afsluttet sine universitetsstudier og bliver fascineret af Oswalds lære. Hun spiser økologisk, kobler af fra verdens larm og genfinder kontakten med naturen på øen. Hun bliver så tryllebundet, at hun tager imod Oswalds tilbud om et job og om at slå sig ned iblandt dem.

Da sommeren går på hæld, og efterårstågen sænker sig over øen, får Sofia en snigende fornemmelse af at være blevet draget ind i en sekt. Flere og flere forskelle mellem bevægelsens ansigt udadtil og Oswalds hensigter går op for hende. Pludselig er der sat elektrisk hegn og alarmer op omkring sektens ejendom, og vejen tilbage til et normalt liv viser sig at være forvandlet til et mareridt.

Sekten på Tågeøen er første bind i den svenske forfatter Mariette Lindsteins bestseller-spændingstrilogi om Via Terra. Serien bygger på forfatterens egen flugt fra Scientology.

Denne bog er oversat af Signe Lyng. 

  • Antal sider480
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt627 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702287981
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.02.2020
  • OversætterSigne Lyng

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mariette Lindstein

MARIETTE LINDSTEIN, født 1958, blev som tyveårig draget ind i den kontroversielle nyreligiøse Scientology-bevægelse. I over tyve år arbejdede hun mange forskellige steder i kirken, inklusive på topniveau i sektens hovedkvarter uden for Los Angeles. I 2004 lykkedes det hende at slippe væk, og hun har siden bl.a. med stor succes skrevet sin romanserie om sekten Via Terra. Seneste bind i serien udkom i Danmark i 2023, Efter Tågeøen, som er nummer 4.

Ud over sin forfattervirksomhed holder Mariette Lindstein foredrag for myndighedspersoner og socialrådgivere om farerne ved sekter.

(foto: Adde Halmstad)

Bøger i samme genre