Nyhed

Kronen af gyldne knogler

Hent forside

Kronen af gyldne knogler er tredje bog i den episke romantasy-serie, Blood and Ash, om et magisk rige på randen af kaos og krig, og om en helt særlig kvinde, som måske er nøglen til at redde dem alle …

Bøj dig for din dronning, eller blød for hende …

Poppy havde aldrig troet, hun ville finde kærligheden med prins Casteel. Men før de kan nyde deres lykke, må de befri hans bror og finde hendes egen.

Poppy bærer en skæbne, hun aldrig har ønsket. Hun har altid kun drømt om frihed – ikke magt. Men nu er hun tvunget til at vælge mellem at give afkald på tronen eller indtage pladsen som Atlantias retmæssige dronning.

Men i rigernes skygger vokser en ældgammel trussel, der har ventet i århundreder på at fuldbyrde sine planer. Hvis Poppy og Casteel skal redde deres folk må de gøre det umulige: vække gudernes konge. Hvor langt er de villige til at gå – for deres land og for hinanden?

 

Sagt om Kronen af gyldne knogler:

„Jeg håber, at I vil elske bogen lige så højt, som jeg gør!!“

Sarah J. Maas

„Ikke til at lægge fra sig eller glemme. Jennifer L. Armentrout griber dig fra side et med sin fejlfrie storytelling, fængslende karakterer og uforudsigelige plot twists.“

K. Bromberg

„Jeg var nødt til at minde mig selv om at trække vejret.“

Natasha Is A Book Junkie

„Jennifer L. Armentrout har skrevet et episk mesterværk.“

Kat Hodges

„Gør dig klar, Jennifer L. Armentrout tager dig på dit livs rutsjebanetur. Hold godt fast.“

Court Of Binge Reading

  • Antal sider592
  • FormatHæftet
  • ForfatterJennifer L. Armentrout
  • ISBN9788702422382
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.06.2025
  • OversætterLene Støvring
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5692
  • PressefotosJennifer L. Armentrout

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jennifer L. Armentrout

Jennifer L. Armentrout bor i Shepherdstown, West Virginia. Drømmen om at blive forfatter begyndte allerede at spire, da hun var barn, og matematiktimerne blev ofte brugt på at skrive noveller. Siden da er det blevet til utallige bøger indenfor genrerne contemporary romance, YA og romantasy, som er udkommet over hele verden.

I 2015 blev Jennifer L. Armentrout diagnosticeret med en sjælden genetisk sygdom, der i sidste ende resulterer i tab af synet. Derfor har hun dedikeret sig til at udbrede viden om forskellige grader af blindhed og til at skrive lige så længe, hun kan.

Foto: Franggy Yanez Photography

Bøger i samme genre