Jeg er en anden

En biografi om J.F. Willumsen

J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde. Jeg er en anden er den første fuldstændige biografi om hans mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv.

I forhold til andres forventninger var Willumsen hele tiden et andet sted. Hans ambition var, hver gang han havde nået et udtryk og et niveau, hvor han var på højde med andre kunstnere, at skrabe lærredet rent og begynde forfra, både stil- og genremæssigt.

Værket belyser, hvordan han inspireres af og er med til at definere sin samtids mange forskellige kunstneriske bevægelser, og sætter hans virke i relation til epokens litterære, filosofiske og sociale tendenser.

Willumsen var utrolig produktiv som maler, keramiker og billedhugger, og Jeg er en anden er illustreret med over 400 billeder.

Henrik Wivel (f. 1954) er kritiker, forfatter og dr.phil. Han har udgivet en lang række bøger om litteratur, kunst, arkitektur og film, senest Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring (2020). 

  • Antal sider544
  • FormatIndbundet
  • ForfatterHenrik Wivel
  • ISBN9788794418096
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.11.2024

VEJL. PRIS

499,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Henrik Wivel

Henrik Wivel (f. 1954) er dr.phil., kritiker, forsker og redaktør. Forfatter til en lang række bøger og essaysamlinger om kunst, litteratur, arkitektur og film, herunder disputatsen Snedronningen. En litterær biografi om Selma Lagerlöf (1988, ny udg. 2005).

Henrik Wivels primære forskningsfelt er tiden omkring år 1900. Han har bl.a. skrevet Ny dansk kunsthistorie, bd. 5: Symbolisme og impressionisme (1995) og været medforfatter på Dansk litteraturs historie, bd. 3: 1870-1920 (2009) samt skrevet mindre monografier om Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring, J.F. Willumsen og Edvard Weie, ligesom han har bidraget til nordiske antologier og udstillingskataloger om periodens kunst og litteratur.

Henrik Wivels seneste udgivelser er de kritikerberømmede værker Det glasklare hjerte om L.A. Ring (2020) og Jeg er en anden, bd. 1-2, om J.F. Willumsen (2024). Henrik Wivel har desuden været kurator på udstillingerne L.A. Ring Årstiderne (Ribe og Fuglsang Kunstmuseer og Øregaard Museum 2022-23, sammen med Katrine Bruun-Jørgensen) og Kunstnerkolonierne Hornbæk og Arild (Nivaagaards Malerisamling 2023, sammen med Birgitte von Folsach).

Henrik Wivel er tildelt flere udmærkelser for sit forfatterskab, heriblandt Mårbackapriset. Selma Lagerlöfs Medalje (1990), Dansk-Svensk Kulturpris (1994), Georg Brandes-prisen (1995) og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris (2017).

Fotograf: Kasper Servé, 2024

Bøger i samme genre