Louise går på arkitektskolen i København og er flyttet sammen med sin kæreste Anders. Trygt, men den idylliske tosomhed snærer. Louise drages af udlængsel og eventyr - og af Jesper, den fascinerende studiekammerat.
Anmelderne skrev:
>>En nær og nutidig bog. Den flyver gennem dagene og nætterne, der er gas på hele tiden.<<- Ingelise Koefoed, Politiken.
Hanne-Vibeke Holst, forfatter og journalist. Hun debuterede i 1980 og fik sit litterære gennembrud med Therese-trilogien, som tæller romanerne Thereses tilstand, Det virkelige liv og En lykkelig kvinde, der udkom i årene 1992-1998. Hun har udgivet romanerne Knud, den store (2013) og Som pesten (2017). I 2022 var hun aktuel med Kriger uden maske om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba. Hanne-Vibeke Holst er blevet tildelt flere priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær i 2008 og Læsernes Bogpris i 2009.
Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022