Førstehjælp til travle medarbejdere

Lytteprøve

Lydbog! Vi taler lige så meget om tid, som vi taler om vejret. Og altid taler vi om, hvor travlt vi har, hvor lidt tid vi har, og hvor stressede vi føler os. Vi befinder os med andre ord i en selvforstærkende spiral, der bekræfter og fastholder os i tidstyranniet.

Førstehjælp til travle medarbejdere går bag om myterne om tid og gør op med travlhedstyranniet. Bogen tilbyder konkrete anvisninger på, hvordan du sikrer, at du har et realistisk forhold mellem opgaver og tid, og giver inspiration til at finde den rette balance mellem arbejdsliv, familieliv og egentid. Lettilgængelige værktøjer hjælper dig til at stoppe snakken og blive herre over din tid. Du får idéer til, hvordan du kan spare tid og reducere arbejdsmængden i hverdagen og få tingene gjort. Tag et par timer af din dyrebare tid og find ud af, hvordan du kan blive en tidsstyrer.

Bogen er indlæst af Henrik Jandorf, der er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978 og siden har arbejdet med både tv, film, radio og ikke mindst teater. Siden 1997 ansat ved Det Kongelige Teater. Han kendes også for roller i tv-serier og film som 'Bryggeren', 'Rejseholdet' og 'Flammen og Citronen'.

  • ISBN9788702075243
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.10.2008

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Trine Kolding

Trine Kolding (f. 1973) er Danmarks førende ekspert i tid og måden, vi bruger den på. Hun har undervist i personlig effektivitet og planlægning siden 2000 og er forfatter til otte bøger om tid og effektivitet. Bøgerne henvender sig til ledere, medarbejdere, selvstændige og børnefamilier. Hendes tilgang er konkret og værktøjsorienteret. Hun er uddannet på Copenhagen Business School, Danmarks Pædagogiske Universitet, som proceskonsulent ved Rambøll Attractor og certificeret coach. Læs mere på www.trinekolding.dk

Trine Kolding er i 2022 aktuel med bogen Fokus.

Bøger i samme genre