Den Udvalgte

Læseprøve
Lytteprøve

Gregorius synes fra fødslen dømt til en uhellig skæbne: Han er nemlig barn af et incestuøst søskendeforhold og ender, trods sine forsøg på at hæve sig over sit ophav, med selv at reproducere samme synd. Ganske uvidende om deres familieforhold, bliver han gift og får børn med sin biologiske mor. Men selv denne grotesk-nedarvede, skyldløse synd ændrer ikke ved, at Gregorius er den guddommeligt udvalgte, der ad de mest snørklede stier som pave skal føre kirken ind i en ny tid.

Den Udvalgte er et sent mesterværk af den aldrende Mann. Her gennemspiller han i et lystigt, til tider nærmest komisk tonefald, forfatterskabets grundtema: Skæbnens og de hylende drifters evige triumf over det civiliserede liv. Men også det enestående individs mulighed for med sin charme og kløgt at puste moral og fremskridt ind i verden. En stor og kompleks fortælling om skyld og nåde, synd og tilgivelse. 

Denne bog er oversat af Per Øhrgaard. 

  • Antal sider348
  • Højde201 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt584 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702327830
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.12.2021
  • OversætterPer Øhrgaard
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Artikel

02-12-2021

Thomas Mann: Begærets hylende triumf

I dag genudgives den tyske nobelprismodtagers alderdomsværk DEN UDVALGTE og den snart 110 år gamle novelleklassiker DØDEN I VENEDIG. Læs mere om Manns utrolige forfatterskab og ting, du måske ikke vidste. 

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Thomas Mann

Thomas Mann (1875 – 1955) var tysk forfatter. Buddenbrooks, som udkom første gang i 1901 var Thomas Manns romandebut, som hurtigt blev en bestseller og gjorde ham verdensberømt. Det var bl.a. også på grund af Buddenbrooks, at Thomas Mann i 1929 blev tildelt Nobelprisen i litteratur.

Thomas Manns forfatterskab indbefatter desuden bl.a. Døden i Venedig fra 1912 og Trolddomsbjerget fra 1924, som han skrev stærkt inspireret af Henrik Pontoppidans De dødes rige.

Thomas Mann var åbenlys modstander af naziregimet i Tyskland, og måtte emigrere først til Frankrig og senere til USA, hvor man blev professor ved Princeton University.

Bøger i samme genre